Sungjae Im har vundet PGA Tour turnering nr. 50 og nr. 100

Sungjae Im vandt Shriners Children’s Open, hvor Rasmus Højgaard missede cuttet. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor, hvor Im vandt sin turnering nr. 100 i karrieren. Hans først sejr var i nr. 50.

Med runder i -3 og -1 var Rasmus Højgaard ét slag fra at klare cuttet efter anden runde. Han spiller også på PGA Tour i denne kommende uge, da han også er med i CJ Cup @ Summit.

Sungjae Im vandt efter -9 på 13 huller

Sungjae Im var forrygende i finalerunden med 9 birdies på de første 13 huller, hvilket gav ham en føring på fem slag. Med pars på de sidste 5 huller vandt Sungjae Im i -24  foran Matthew Wolff i -20, mens Marc Leishman, Rory Sabbatini og Adam Schenk delte 3. pladsen i -19.

Matt Wallace og Louis Oosthuizen delte 14. pladsen i -15, mens Danny Willett, der vandt i Skotland i sidste uge, blev nr. 21 i -14. Viktor Hovland blev nr. 44 i -9 , mens Hideki Matsuyama og Brooks Koepka delte 67. pladsen i -4.

Der var en række profiler der missede cuttet, og udover Rasmus Højgaard kan nævnes Webb Simpson, Rickie Fowler, Garrick Higgo, Paul Casey, Charl Schwartzel, Will Zalatoris, Harris English, Kevin Kisner, Scottie Scheffler, Ian Poulter og Patrick Reed.

Anden sejr på PGA Tour

Det var 23-årige Sungjae Ims anden PGA Tour sejr, da han vandt The Honda Classic 2020. Det var i hans PGA Tour turnering nr. 50, mens denne uges turnering var nr. 100. Han kommer dog næppe til at spille 50 turneringer mere før han vinder nr. 3.

Sungjae Im vandt Web.com Tour pengelisten i 2018 og blev Rookie of the Year 2019 på PGA Tour, selvom han var uden sejre. Han blev imponerende nr. 19 på FedExCup ranglisten i sin rookie sæson, nr. 11 i 2020 og nr. 20 i 2021.

Shriners Children’s Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.