AnbefaletMickelson vandt foran Jiménez - tre sejre i fire Champions turneringer!

Mickelson vandt foran Jiménez – tre sejre i fire Champions turneringer!

51-årige Phil Mickelson vandt Constellation FURYK & FRIENDS på PGA Tour Champions, hvilket var hans tredje sejr i blot fire turneringer på PGA Tour Champions!

Inden finalerunden førte Phil Mickelson med to slag, og efter en runde i -4 vandt Phil Mickelson i -15 foran Miguel Angel Jiménez i -13 og Steve Flesch i -10. Cameron Beckman, værten Jim Furyk og Ernie Els delte 4. pladsen i -9.

Bernhard Langer og Steve Stricker var blandt spillerne på en delt 7. plads i -8. Vijay Singh blev nr. 11 i -7, Darren Clarke og Mike Weir nr. 13 i -6, Retief Goosen, John Daly og Robert Karlsson nr. 31 i -3.

Ryder Cup kaptajnen Padraig Harrington, der fyldte 50 år den 31. august, debuterede i senior golf med en 55. plads i +2, Colin Montgomerie blev nr. 57 i +3, KJ Choi nr. 63 i +4 og Jose Maria Olazábal nr. 76 i +8.

Padraig Harrington – Foto: golfsupport.nl
Tre sejre i fire turneringer på PGA Tour Champions!

I august 2020 vandt Phil Mickelson Charles Schwab Series at Ozarks National i sin debut på PGA Tour Champions, og i oktober vandt han også Dominion Energy Charity Classic, der var hans anden turnering på den amerikanske senior tour for spillere over 50 år.

I slutningen af februar 2021 spillede Mickelson sin tredje turnering, hvor han blev nr. 20 da Kevin Sutherland vandt Cologuard Classic.

Tre sejre i fire PGA Tour Champions turneringer er imponerende. I maj vandt Phil Mickelson noget overraskende US PGA Championship, hvilket var hans 45. PGA Tour sejr og den sjette major. Mickelson planlægger at spille yderligere to PGA Tour Champions turneringer i år.

Constellation FURYK & FRIENDS, resultat

Phil Mickelson – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

Se Thomas Bjørn på PGA Tour Champions i denne uge

Thomas Bjørn har fået en invitation til denne uges Invited Celebrity Classic på PGA Tour Champions, hvor mere eller mindre kendte amatører også er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk