PopulærtPGA TourStjernefelt på plads på Colonial Country Club

Stjernefelt på plads på Colonial Country Club

Igen i år er en lang række af PGA TOUR’s største navne taget til Colonial i Fort Worth, for at spille med i Charles Schwab Challenge. Deriblandt halvdelen af verdens top 10.

PGA TOUR er tilbage i Texas efter sidste uges major i New York. Den traditionsrige turnering på Colonial har igen i år tiltrukket et verdensklassefelt, der føres an af den forsvarende mester, Justin Rose. Det er en af bare fem turneringer på PGA TOUR med såkaldt ”Invitational Status”, der betyder et mindre, men yderst stærkt felt og Charles Schwab Challenge er i kategori med bl.a. Arnold Palmer Invitational og Memorial Tournament.

Rose vandt turneringen i fjor, selv om han egentlig ikke havde planlagt at spille den. Det gjorde han heldigvis og endte med den rødternede jakke som bevis på sejren. Han sluttede tre slag foran Brooks Koepka efter en forrygende finalerunde, hvor Rose var rundt i 64 slag. Nu kommer englænderen som den højst rangerede spiller i verden, men 8 af verdens 15 bedste er til start, så det bliver ikke nemt at forsvare titlen.

Det betyder, at vi kan glæde os til at se Francesco Molinari, Rickie Fowler, Xander Schauffele, Jon Rahm, Bryson DeChambeau, Paul Casey og Tony Finau i aktion ved Charles Schwab Challenge. Turneringen blev spillet første gang i 1946 og er en af de mest prestigefyldte at vinde.

Dallas egen Jordan Spieth er næsten på hjemmebane og i denne uge spiller han for fjerde gang i Texas i denne sæson. Han vandt turneringen i 2016, mens han i både 2015 og 2017 sluttede på andenpladsen bare et slag fra vinderne. Spieth er altså en af de helt store favoritter i denne uge, ikke mindst efter sin præstation på Bethpage ved PGA Championship i sidste uge. Det er ikke kun Spieth, der føler sig hjemme på Colonial. Ryan Palmer er medlem af klubben og har fire top 15-placeringer i de sidste syv år med tredjepladsen i 2016 som bedste resultat.

Charles Schwab Challenge kan følges på GOLFTV:
  • Torsdag den 23.5.: 22.00 – 01.00 (Featured Group dækning fra 14.00)
  • Fredag den 24.5.: 22.00 – 01.00 (Featured Group dækning fra 14.00)
  • Lørdag den 25.5.: 19.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 15.00)
  • Søndag den 26.5.: 19.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 15.00)

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

Hele turneringen kan ses på streamingtjenesten GOLFTV med danske kommentatorer og golf fans tilbydes 7 dages gratis adgang på GOLF.TV

GOLFTV viser mere end 2.000 timers live golf hvert år – inklusive THE PLAYERS Championship, the FedExCup Playoffs og the Presidents Cup – og et stort udbud af premium on-demand videoer, med sportens største stjerner.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk