AmatøreliteSteffen Alvang fik medalje ved Mid-Amateur EM. Tre danskere i top-10

Steffen Alvang fik medalje ved Mid-Amateur EM. Tre danskere i top-10

Steffen Alvang fra Furesø GK vandt bronze ved herrernes Mid-Amateur EM, som er for amatører over 30 år. Jakob Kofod fra Gudhjem GK og Ian Jensen fra Viborg GK sluttede også i top-10.

Carlos de Corral fra Spanien og Michael Thannhäuser fra Tyskland delte førstepladsen i -5, så de var i omspil om sejren. Et omspil der blev vundet af den forsvarende mester Carlos de Corral, som således har vundet to år i træk.

Steffen Alvang sluttede på en delt 3. plads i -4, men her var den bedste finalerunde afgørende for placeringen, så Alvang fik bronze efter en finalerunde i -3. Han delte 3. pladsen med svenske Henrik Henningsson, som gik finalerunden i par.

Jakob Kofod førte med ét slag efter første runde, og var på en delt 2. plads efter den anden af de tre runder. Med en finalerunde i par faldt han dog tilbage til en 5. plads i -3.

Dagens bedste runde gav en 8. plads

Ian Jensen gik dagens bedste runde i -4, hvilket gav ham 16 pladsers fremgang til en 8. plads i +2.

Der var hele 12 danskere i feltet på BlackSeaRama Golf & Villas Resort i Bulgarien.

Peter Therkelsen fra Odense GK og Allan Amstrup fra Himmerland GK delte 23. pladsen i +7, Martin Qvist fra Viborg GK blev nr. 31 i +11, Morten Findsen Schou fra Kokkedal GK, Søren Moldow fra Asserbo GC og Nikolaj Hammergaard fra Royal GC delte 42. pladsen i -17, mens Bo Reinholm Jensen fra Asserbo GC blev nr. 56 i +21.

Jesper Thøger Christensen fra Sebber Kloster GK og Morten Bo Knudsen fra Viborg GK missede cuttet.

Mid-Amateur EM, resultat

To danskere har vundet Mid-Amateur EM

Mid-Amateur EM er blevet spillet hvert år siden 1991.

Der har været to danske vindere, da Michael Flindt vandt i 2008 på Postolowo GC i Polen, mens Morten Findsen Schou vandt på Estonian G&CC i Estland i 2012.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk