PopulærtDP World TourHuldahl er nr. 3 inden finalerunden på Europa Touren

Huldahl er nr. 3 inden finalerunden på Europa Touren

Jeppe Pape Huldahl er på en delt 3. plads inden finalerunden af Europa Tour turneringen Shot Clock Masters, hvor der tages tid på alle slag. Han har dog hele seks slag op til finske Mikko Korhonen på førstepladsen.

Huldahl fik en god start på tredje runde med tre birdies på for-ni, hvilket rykkede ham frem til en andenplads, men tre bogeys på bag-ni gav en runde i par og en delt 3. plads i -7.

Søren Kjeldsen er nr. 17 i -5 efter en runde i -3, mens Joachim B Hansen og Jeff Winther deler 29. pladsen i -3 efter runder i +1 og +2. Med en runde i -2 er Anders Hansen nr. 48 i par.

Mikko Korhonen fører med fem slag

37-årige Mikko Korhonen blev professionel for 15 år siden i 2004, men har aldrig vundet nogle større turneringer. Nu er han meget tæt på sin første Europa Tour sejr, da han fører i -13 foran Justin Walters i -8.

Hvis Korhonen falder tilbage, så er der mange som er klar til at tage over da otte spillere deler 3. pladsen i -7. Udover Huldahl er det Miguel Angel Jiménez, Ashun Wu, Peter Hanson, Connor Syme, Austin Connelly, Adam Bland og David Horsey.

Korhonen blev delt nr. 2 i turneringen sidste år, hvor den hed Lyoness Open, som Dylan Fritteli vandt.

Mikko Korhonen – Foto: golfsupport.nl

Tre fik straffeslag for at være for langsomme

I Shot Clock Masters tages tid på alle slag, så man har 40 – 50 sekunder afhængig af hvilket slag man skal slå.

De første to dage er der ikke blevet uddelt straffeslag for at overtræde tidsgrænsen, men lørdag skete det tre gange, at der blev uddelt ét straffeslag. De tre var Clemens Prader, Grant Forrest og Andrea Pavan som lavede overtrædelser på  3 – 4 sekunder.

Der var yderligere et cut efter tredje runde, så kun de 60 bedste er med i finalerunden. Nr. 61 – 70 får dog også del i præmiesummen.

Tæller også til Challenge Touren

Som Rocco Forte Sicilian Open og Belgian Knockout, tæller Shot Clock Masters også til Challenge Tour ranglisten. Til Challenge Tour ranglisten optjenes dog kun det antal point, som spilleren ville have fået ved at deltage på Challenge Tour i samme uge.

Så hvis f.eks. Jeppe Huldahl bliver nr. 2 i Shot Clock Masters, så får han samme point som for en 2. plads i denne uges KPMG Trophy på Challenge Touren.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender finalerunden direkte søndag fra kl. 12 – 16. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Shot Clock Masters, leaderboard

Miguel Angel Jiménez – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk