Legends TourStaysure Tour har sæsonfinale på Mauritius i denne uge

Staysure Tour har sæsonfinale på Mauritius i denne uge

Den europæiske senior tour, Staysure Tour, afslutter sæsonen med MCB Tour Championship – Mauritius, som spilles på Constance Belle Mare Plage fra fredag til søndag.

En sæsonfinale Kim Boje overværede i 2016, og skrev en artikelserie om, som kan læses her. Læs alle rejseartikler fra Mauritius under kategorien Mauritius, rejser. Viasat Golf sender højdepunkter fra Staysure Tour, og sendetiderne kan ses nederst i denne artikel.

Steen Tinning har brug for et godt resultat

57-årige Steen Tinning, der vandt to Staysure Tour turneringer i 2013, er med i sæsonfinalen og kunne bruge et godt resultat. Han har haft fire top-20 placeringer i år med en 17. plads i Farmfoods European Links Championship som det hidtil bedste.

I år spiller Steen Tinning på en Staysure Tour kategori 6, som er de 20 bedste på Career Money List, der ikke har en bedre kategori. En kategori han muligvis også kan spille på i 2020, men det er lidt svært at overskue før sæsonen er afsluttet, og alle har tilmeldt sig Staysure Tour 2020.

Som sådan er det kun top-20 på Order of Merit ranglisten, der sikrer deres tourkort med en kategori 2, hvilket er det man stræber efter. Fem spillere får kortet i kategori 7 via en Tourskole i slutningen af januar 2020.

Inden sæsonfinalen er Steen Tinning nr. 38 på Order of Merit ranglisten, hvorfra top-30 kvalificerer sig til The Senior Open på Sunningdale i juli 2020, så det er også noget at spille for.

Seks spillere kan vinde Order of Merit

Inden sæsonfinalen føres Order of Merit af Phillip Price, men han kan blive overhalet af fem andre, som kan nå at vinde Order of Merit og få tildelt John Jacobs Trophy.

Phillip Price er dog sikker på at vinde ranglisten, medmindre én af de fem udfordrere vinder sæsonfinalen. Hvis Philip Price slutter i top-9, så er der ingen af de fem, som kan indhente og overhale ham med en sejr, så han kan selv afgøre det med sin 12. top-10 placeringer i denne sæson.

De fem som med en sejr kan nå at vinde Order of Merit er James Kingston, Barry Lane, David Shacklady, Peter Fowler og José Coceres.

Phillip Price – Foto: golfsupport.nl
Tre kæmper om at blive Årets rookie

Der er tre som kæmper om at blive Årets rookie på Staysure Tour.

The Open 1999 vinderen Paul Lawrie, der vandt Scottish Senior Open, er favorit som nr. 11 på Order of Merit inden sæsonfinalen, mens Gary Evans er nr. 17 og amerikanske Dan Olsen nr. 22.

Paul Lawrie – Foto: golfsupport.nl
Se højdepunkter på Viasat Golf

Viasat Golf sender højdepunkter fra Staysure Tour. Sidste uges MCB Tour Championship – Seychelles, der blev vundet af Peter Fowler, kan man se på Viasat Golf lørdag den 14. december kl. 9 – 10 og igen søndag fra kl. 9 – 10.

Højdepunkter fra sæsonfinalen på Mauritius er planlagt til fredag den 20. december kl. 23 – 00 samt lørdag den 21. kl. 9 – 10.

MCB Tour Championship – Mauritius, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk