Legends TourStaysure Tour – 2018 sæsonen

Staysure Tour – 2018 sæsonen

Staysure Tour, som frem til i år hed European Seniour Tour, begynder 2018 sæsonen den 8. marts med Sharjah Senior Golf Masters presented by Shurooq. I juni er der en dansk turnering på Simon’s Golf Club.

Sharjah er nabo til Dubai i de Forenede Arabiske Emirater, og som sidste år, hvor Steen Tinning blev nr. 8, spilles sæsonpremieren på 9-huls banen Sharjah Golf & Shooting Club som deltagerne så skal spille to runder på samme dag. Man laver dog forskellige teesteder, så bortset fra 1. og 10. hul har de ikke samme længde. På finaledagen vil der være to huller og flag på hver green, så deltagerne skal spille til et andet hul på “bag-ni”.

Derefter er der godt to måneders pause inden KitchenAid Senior PGA Championship, der er den første af de to amerikanske majors, spilles fra den 24. maj. Her er det dog ikke så mange af Staysure Tour spillerne, som er kvalificerede.

The Shipco Masters på Simon’s fra den 1. – 3. juni

Først fra juni måned er der turneringer på mere regulær basis. Den første er The Shipco Masters promoted by Simon’s Golf, som spilles fra den 1. – 3. juni. Udover selvfølgelig Steen Tinning er også Colin MontgomerieIan Woosman og Laura Davies blandt deltagerne sammen med toppen af Staysure Tour.

Som tidligere afsluttes sæsonen med MCB Tour Championship på Mauritius fra den 7. december.

Ikke alle turneringer er bekræftet

Af Staysure Tour turneringskalenderen fremgår 20 turneringer, men flere af dem er endnu ikke endeligt bekræftet.

Staysure Tour skriver, at der mindst vil være 18 turneringer i 2018 sæsonen, men fire af de offentliggjorte turneringer er ikke bekræftet.

Det drejer som om turneringer i Sydafrika og Rusland i august, samt Paris Legends Championship og Dutch Masters i oktober.

Paris Legends Championship skal man næppe være bekymret for, da den er en del af Frankrigs bud på Ryder Cup 2018 værtsskabet.

Flere turneringer end de seneste år

I 2018 er der således formentlig mindst 18 turneringer henover sæsonen. Det er ikke mange, men tre flere end 15 turneringer i 2017.

Der var blot 13 turneringer i 2016 sæsonen og 12 turneringer i 2015. Noget bedre var det med 22 turneringer i 2011, mens der var 21 turneringer i 2010.

Se hele turneringsprogrammet på Staysure Tour hjemmesiden.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

Tim Widing vandt for anden uge i træk på Korn Ferry Tour

Svenske Tim Widing vandt for anden uge i træk på Korn Ferry Tour, og denne gang Veritex Bank Championship. Inden finalerunden havde svenske 26-årige Tim...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk