Legends TourToppen af Staysure Tour til Shipco Masters i Simon’s Golf Club

Toppen af Staysure Tour til Shipco Masters i Simon’s Golf Club

Når Nordens største Staysure-turnering for professionelle over 50 år afholdes i Simon’s Golf Club d. 1.-3. juni 2018 bliver det med alle de største navne fra sidste års rangliste. Således er vinderen af touren sidste år, amerikaneren Clark Dennis, allerede tilmeldt, og det er 17 andre også af tourens top 20 fra sidste år.

Af andre spændende navne på tilmeldingslisten finder vi svenskerne, Magnus Atlevi, Jarmo Sandelin og Anders Forsbrand. Sidstnævnte var den første svensker, der rigtig brændte igennem på Europa Touren med sine 5 sejre og den første svensker til at spille i alle 4 majors i samme år. Magnus Atlevi går ind i sin tredje sæson på touren og har vist, at han befinder sig vel. Det er blevet til en 3. og 5. plads på ranglisten de sidste to år. Højdepunkterne uden tvivl en hhv. 3. og 6. plads i Senior (British) Open.

Magnus Atlevi – Foto: Getty Images

Italiens Costantino Rocca er også blandt de tilmeldte. Han huskes bl.a. for at ”duffe” sit indspil og derefter hole et umuligt putt gennem ”Valley of Sin” på St. Andrews Old Course 18. hul for at tvinge John Daly ud i et omspil, som Daly dog vandt. Han huskes også for at slå Tiger Woods i singlen i Ryder Cup i 1997.

Costantino Rocca – Foto: Getty Images

Andre notabiliteter er englænderen Barry Lane, der også spiller Champions Tour i USA, Waliseren Phillip Price og så naturligvis skotten, Colin Montgomerie, 8 gange vinder af Europa Touren, Waliseren Ian Woosnam, tidligere verdensetter og Masters Champion, Dame Laura Davies, der som den første kvinde nogensinde stiller op mod mændene i en Staysure turnering og ikke mindst vores danske stjerne, Steen Tinning, der er dobbelt vinder på både Europa Touren og Staysure Touren. Tinning nyder en vis succes på Champions Tour i USA i øjeblikket og har i det hele taget vist storform i år.

I alt har spillere fra mere end 18 nationer og 6 kontinenter tilmeldt sig turneringen.

Alle ovennævnte spillere er inde i turneringen, hvor pladserne er eftertragtede. Spillere ”udenfor”, har dog stadig en chance:

– Vi er glade for den store interesse fra spillernes side, fortæller Henrik Bergqvist, general manager for Shipco Masters, og fortsætter:

– Opmærksomheden har også smittet af på vores kvalifikationsturnering d. 30. april – 1. maj, hvor vi har fået rigtig mange udenlandske tilmeldinger. F.eks. fra en spiller som Gary Wolstenholme, der har vundet tre gange på Staysure Tour. Det har også været interessant at få de mange positive tilbagemeldinger, fordi vi afholder en kvalifikationsturnering; noget vi indtil videre er ene om på touren.

Alle mænd over 50 med max. hcp. 10 kan tilmelde sig kvalifikationsturneringen, hvor der spilles om 5 pladser i Shipco Masters.

Om Shipco Masters:
https://simonsgolf.dk/shipcomasters/

Se tilmeldingslisten her:
http://www.europeantour.com/staysuretour/season=2018/tournamentid=2018832/teetimes/index.html

Se deltagerlisten og læs mere her om kvalifikationsturneringen her:
https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030#/competition/1318603/info

Gary Wolstenholme – Foto: Getty Images

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk