PopulærtDP World TourStarttider i US Open, torsdag og fredag

Starttider i US Open, torsdag og fredag

Se udvalgte starttider for de første to runder af US Open 2017 på Erin Hills. Desværre er der ingen danskere blandt de 46 Europa Tour medlemmer, som er kvalificeret til årets anden major.

Den forsvarende mester Dustin Johnson skal spille med Jordan Spieth og Martin Kaymer i de første to runder. Spieth vandt i 2015 og Kaymer i 2014, så det er de tre seneste vindere af US Open. Blandt de øvrige primære grupper torsdag eftermiddag og fredag aften dansk tid kan nævnes Hideki Matsuyama, Rickie Fowler og Jon Rahm.

Torsdag aften og fredag eftermiddag dansk tid kan man bl.a. følge Bubba Watson, Adam Scott og Sergio Garcia samt Rory McIlroy, Jason Day og Justin Rose.

Mickelson er på startlisten

Flere medier har skrevet, at Phil Mickelson har trukket sig fra US Open for at deltage i sin ældste datter Amandas afslutning af high school.

Det er dog ikke korrekt, for Mickelson har endnu ikke meldt afbud, men det kommer muligvis til at ske, hvis han ikke kan nå sin starttid. Mickelson har fået en sen starttid kl. 14:20 lokal tid torsdag, men hvis han skal kunne nå den, så kræver det, at der kommer forsinkelser pga. tordensvejr eller andet. Hvis ikke vil Mickelson formentlig trække sig, hvorefter han bliver erstattet af en reserve.

Erin Hills er vært for første gang

Det er første gang, at Erin Hills nordvest for Milwaukee i Wisconsin er vært for US Open. Det er en par-72 bane, hvilket er lidt usædvanligt i US Open sammenhæng, hvor man oftest spiller på baner med par-70 eller par-71.

Det er første gang siden US Open 1992 på Pebble Beach, at man spiller på en par-72 bane. Det er blot 9. gang siden anden verdenskrig, at US Open spilles på en par-72 bane.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er -7 timer, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid. En * angiver start på 10. hul.

Første start er kl. 06:45 dansk tid svarende til kl. 13:45 dansk tid.

Torsdag / Fredag

14:40 / 20:25* – Brandt Snedeker – Alex Noren – Tyrrell Hatton
14:51 / 20:36* – Rafa Cabrera Bello – Thomas Pieters – Brooks Koepka
14:51* / 20:36 – Hideki Matsuyama – Rickie Fowler – Jon Rahm
15:02* / 20:47 – Lee Westwood – Ross Fisher – Graeme McDowell
15:13* / 20:58 – Danny Willett – Zach Johnson – Angel Cabrera
15:24* / 21:09 – Matt Kuchar – Francesco Molinari – Patrick Reed
15:35* / 21:20 – Martin Kaymer – Jordan Spieth – Dustin Johnson

20:36 / 14:51* – Bubba Watson – Adam Scott – Sergio Garcia
20:47 / 15:02* – Henrik Stenson – Charl Schwartzel – Louis Oosthuizen
20:58 / 15:13* – Jimmy Walker – Justin Thomas – Paul Casey
21:09 / 15:24* – Jason Day – Justin Rose – Rory McIlroy
21:20 / 15:35* – Steve Stricker – Stewart Cink – Phil Mickelson

US Open, starttider

US Open, leaderboard

Hulflag under US Open – Foto: ©USGA / Jeff Haynes

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk