PopulærtDP World TourStarttider i Scottish Open, torsdag og fredag

Starttider i Scottish Open, torsdag og fredag

Et stærkt felt forbereder sig til The Open ved at deltage i Aberdeen Asset Management Scottish Open på Castle Stuart Golf Links i det nordlige Skotland.

Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen, Thomas Bjørn, Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen, Joachim B Hansen, Jeff Winther og Lasse Jensen er de otte danske deltagere i Scottish Open.

49 af de 156 spillere i feltet er kvalificeret til The Open, heriblandt Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen og Lasse Jensen. De resterende spiller om fire pladser i næste uges major på Royal Troon.

Joachim blev nr. 3 på Castle Stuart i 2013
Rickie Fowler er forsvarende mester, da han vandt på Gullane GC sidste år, mens Justin Rose vandt på Royal Aberdeen i 2014.

Phil Mickelson vandt efter omspil mod Branden Grace, da der senest blev spillet på Castle Stuart i 2013, hvorefter han vandt The Open ugen efter. Joachim B Hansen blev nr. 3 det år, hvilket er hans hidtil bedste resultat på Europa Touren. Kjeldsen blev nr. 5 i 2012.

96 Europa Tour vindere i feltet
Hverken Fowler eller Rose er med i feltet, men det er bl.a. Henrik Stenson, Branden Grace, Patrick Reed, J.B. Holmes, Phil Mickelson, Chris Wood, Shane Lowry, Russell Knox, Rafa Cabrera Bello, David Lingmerth, Steve Stricker, Martin Kaymer og Graeme McDowell. Og Colin Montgomerie, der også har kvalificeret sig til The Open i næste uge.

96 af spillerne i feltet er Europa Tour vindere, og syv af dem har tilsammen vundet 15 majors. Der er 24 Ryder Cup spillere og ti tidligere vindere af Scottish Open heriblandt Thomas Bjørn, der vandt på Loch Lomond i 1996.

Større præmiesum end i sidste uge
Der spilles om en præmiesum på £ 3,25 mio. Selvom den britiske pund er faldet efter brexit, så svarer det til næsten € 3,8 mio. hvilket er mere end de € 3,5 mio. man spillede om i Open de France.

Der spilles om fire pladser i The Open
Turneringen er en del af The Open Qualifying Series, så de fire bedste i top-12 – der ikke i forvejen er kvalificeret – får en plads i The Open, som spilles på Royal Troon i næste uge fra den 14. – 17. juli.

På leaderboardet er der et The Open logo ud for de 49 spillere, som allerede er kvalificeret.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er -1 time, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid. En * angiver start på 10. hul.

Torsdag / Fredag
08:50 / 13:50* – Joachim B Hansen – George Coetzee – Tyrell Hatton
08:55* / 13:55 – Bradley Dredge – Scott Hend – Steve Stricker
09:05* / 14:05 – Richie Ramsay – Tommy Fleetwood – Haotong Li
09:15* / 14:15 – Søren Kjeldsen – Kiradech Aphibarnrat – Grégory Bourdy
09:25* / 14:25 – Marc Warren – Matthew Fitzpatrick – Rafa Cabrera Bello
09:35* / 14:35 – Soomin Lee – Andy Sullivan – J.B. Holmes
09:45* / 14:45 – Graeme McDowell – Ross Fisher – Jeunghun Wang
09:55* / 14:55 – David Howell – Luke Donald – Victor Dubuisson
09:15* / 15:15 – Lasse Jensen – Rhys Davies – Jimmy Gunn

13:30* / 08:30 – Lucas Bjerregaard – Anthony Wall – Matteo Manassero
13:35 / 08:35* – Morten Ørum Madsen – Andrew McArthur – Robert Rock
13:55 / 08:55* – Miguel Angel Jiménez – James Morrison – David Lingmerth
14:05 / 09:05* – Thomas Bjørn – Jamie Donaldson – Joost Luiten
14:15 / 09:15* – Shane Lowry – Thongchai Jaidee – Phil Mickelson
14:25 / 09:25* – Martin Kaymer – Henrik Stenson – Chris Wood
14:35 / 09:35* – Patrick Reed – Russell Knox – Branden Grace
14:45 / 09:45* – Thorbjørn Olesen – Paul Lawrie – Thomas Pieters
14:55 / 09:55* – Padraig Harrington – Andrew Johnston – Colin Montgomerie
15:35 / 10:35* – Jeff Winther – Clément Berardo – Albert Venter (Am)

Aberdeen Asset Management Scottish Open, starttider

Aberdeen Asset Management Scottish Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk