16 danskere er med, når Danish Golf Championship spilles på Great Northern i Kerteminde på Fyn fra torsdag til søndag. Se alle danskernes starttider for de to første runder nedenfor.
Alle de bedste danskere er med, bortset fra Nicolai Højgaard, der som flot nr. 32 på FedExCup ranglisten er kvalificeret til FedExCup slutspillet. PGA Tourens FedExCup slutspil begyndte i 2007, og Nicolai Højgaard er den første dansker nogensinde, som er med i foreløbigt den første af tre turneringer. Så lad os juble over, at han er kvalificeret, i stedet for at ærgre os over, at han ikke er med på Great Northern.
Den forsvarende mester Marco Penge, er ikke med i FedExCup slutspillet, men har fravalgt at forsvare sin titel. Det er god skik at forsvare sin titel, men der kan være grunde til, at man ikke deltager, og det er i sidste ende op til den enkelte, men det pynter altid på feltet, når den forsvarende mester er med.
Med i feltet er bl.a. også majorvinderne Henrik Stenson og Bubba Watson. 50-årige Henrik Stenson vandt The Open 2016 og bl.a. også både Race to Dubai og FedExCup ranglisten i 2013, hvilker der er mere om i denne artikel. 47-årige Bubba Watson vandt Masters 2012 og 2014 og hans karriere og deltagelse kan der læses mere om her.
Alle med kategori kunne komme med – flere invitationer
Alle med en DP World Tour kategori kunne komme med i feltet, så de sidste spillere er med som reserver for at fylde feltet op til 144. Så selvom den danske DP World Tour turnering er populær, så har der altså ikke været nok medlemmer, som har ønsket at spille, hvilket der kan være mange grunde til. Det har givet plads til Caleb Surratt og Oliver Hundebøll, der således også er kommet med på en invitation.
22-årige Caleb Surratt fra USA spiller på LIV Golf, og han er værd at holde øje med torsdag fra kl. 14 og fredag kl. 9. Han spiller på LIV Golf på det succesfulde Legion XIII hold med Jon Rahm som kaptajn, så han har bidraget til flere holdsejre. Han er undertegnedes favorit til at vinde turneringen!
Nedenfor ses alle danskernes samt andre udvalgte starttider for de første to runder. Første start er kl. 07:30, og sidste gruppe begynder kl. 14:30. En * angiver start på 10. hul.
V Sport Golf, TV3+ og Viaplay Premium sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.
Torsdag / Fredag
07:40 / 12:40* – Hugo Townsend – Sean Crocker – Marcus Helligkilde
07:50* / 12:50 – Calum Hill – Paul Waring – Niklas Nørgaard
08:00* / 13:00 – Rasmus Højgaard – Bernd Wiesberger – Eugenio Chacarra
08:10* / 13:10 – Rasmus Neergaard-Petersen – Henrik Stenson – Oliver Lindell
08:20 / 13:20* – Mike Toorop – Michael Mjaaseth – Anders Emil Ejlersen
08:20* / 13:20 – Rafa Cabrera Bello – Romain Langasque – Joost Luiten
08:50 / 13:50* – Renato Paratore – Brandon Stone – Matteo Manassero
09:00 / 14:00* – Tobias Jonsson – Quentin Debove – Martin Simonsen
09:10* / 14:10 – Andres German Gallegos – John Axelsen – Lukas Nemecz
09:20 / 14:20* – Albin Bergstrom – Jason Scrivener – Oliver Hundebøll
09:20* / 14:20 – Jacob Worm Agerschou – August Thor Høst – Yannik Paul
12:40* / 07:40 – Christian Jacobsen – Julian Perico – Robin Williams
13:00 / 08:00* – Jacob Skov Olesen – Bubba Watson – Mikael Lindberg
13:10 / 08:10* – Thorbjørn Olesen – Richard Sterne – Dan Bradbury
13:20 / 08:20* – Julien Guerrier – Jordan Gumberg – Francesco Laporta
13:40 / 08:40* – Sebastian Söderberg – Jeff Winther – David Ravetto
14:10* / 09:10 – Lucas Bjerregaard – Kristian Krogh Johannessen – Per Längfors
14:20 / 09:20* – Zander Lombard – Hamish Brown – Anton Albers
Danish Golf Championship, starttider
Danish Golf Championship, leaderboard



