Ingen golfspillere i denne verden er vist ubekendt med de farer og tilfældigheder, der også er indbegrebet af det kære golfspil, og hvem er måske ikke kommet i klubhuset med en fornemmelse af, at havde jeg bare gjort sådan eller sådan, så havde scoren jo set helt anderledes ud. Golfrunder set i bakspejlet er vist en særlig fundamental “klubhusdisciplin” blandt de fleste golfspillere. Bare vi dog kunne lære af dem!
Her tænker jeg ikke på ganske almindelig efterrationalisering med skæverter og korte, missede puts, forkerte køllevalg osv – men helt særlige unikke situationer, hvor hældninger på greens og især pinplaceringer parret med spillerens irrationelle adfærd samlet kommer til at udgøre noget nær en spillemæssig katastrofe.
Vi kender nok alle Thomas Bjørns nedsmeltning i bunkeren på 16. hul under the Open 2003, hvor en majorsejr var inden for rækkevidde, men simpelthen smuldrede væk.
Alle odds havde på dagen ellers været på Bjørns side: Tiger Woods var elimineret, og en anden spiller, der også lå godt til, blev disket grundet manglende underskrift på afleveret scorekort. Tilmeld var Bjørn ualmindelig godt spillende, så banen var ligesom kridtet op og motorvejen mod en sejr lå pivåben for hans vedkommende.
Pinplaceringen denne dag på 16. hul lå tæt på bunkeren i højre og fra hullet skrånede det ned ad bakke mod sandet. Bjørn havde misset sit slag mod green og lå nu i bunkeren.
To gange kommer han kort op og bolden triller ned til ham i bunkeren. Først i tredje slag bliver bolden længere og liggende, men Bjørn kommer fra hullet med den dobbeltbogey, der sikrede upåagtede Ben Curtis sejren. Siden så golfverdenen i øvrigt ikke meget til ham.
Den “forkerte” vinder? Ja da, men som bekendt spilles der ikke med retfærdighed i golf.
I parentes bemærket den enes død, den andens brød.
At alt dette skulle ske for Danmarks bedste golfspiller, Thomas Bjørn – ham, der har betydet så meget for dansk golf, og stadig gør, var simpelthen ikke til at fatte. Bjørns spillestil var jo til den aggressive og selvsikre side, ikke mindst i putningen, hvor han var kendt for at banke den ind i bagkanten af hullet.
På en måde er det efter min mening en slags skæbnens ironi, at Bjørns håndfaste tilgang til spillet, og ikke mindst et kort spil i verdensklasse, netop var faktorer, der gav ham de mange sejre på Europatouren. Som det hed dengang.
Men de samme faktorer, der i negativ retning og med omvendt fortegn førte til mareridtet i bunkeren på det famøse 16. Hul.
Omvendt vil jeg sige, at hvis der er nogen, der har betalt prisen med sin sjæl og tyrkertro på egne evner ud i golfspillet, er det netop Thomas Bjørn, og mon han, når regnskabet skal gøres op, måske ville have byttet plads med Curtis karriere?
For hvem var han? Og hvad huskes han for? En enlig svale måske.
Mvh. og god tur
Steffen Rasmussen,
Smørum Golf.
