PGA Tour of AustralasiaSpieth og Day får hver især mere end hele præmiesummen for at...

Spieth og Day får hver især mere end hele præmiesummen for at deltage

Jordan Spieth og Jason Day får angiveligt mere end den samlede præmiesum for blot at deltage i denne uge Emirates Australian Open. En turnering Spieth vandt i 2014 og 2016, mens han blev nr. 2 i 2015.

Ifølge Reuters får Jordan Spieth og Jason Day omkring 1 mio. $ for blot at deltage i turneringen. Om de så selv skal betale flybilletterne er uvist, men de får hver især nogenlunde det samme som den samlede præmiesummen på 1,25 mio. AUS, hvilket svarer til omkring 950.000 $. Præmiepenge som Spieth og Day også får en andel af.

Ikke penge nok til også at betale Adam Scott

For første gang siden Adam Scott vandt Australian Open 2009 er han ikke med i feltet.

Turneringen har tidligere betalt Adam Scott for at deltage, men man kunne ikke nå til enighed om en aftale i år. Det bekræfter Tournament Director Trevor Herden overfor Australian Associated Press.

Måske alligevel en god investering for turneringen

Uden betaling til Spieth og Day kunne man umiddelbart tænke, at præmiesummen ville være tre gange så stor. Så simpelt er det dog naturligvis ikke, da de også er med til at tiltrække sponsorer og sælge billetter.

Så uden betalingen til de to ville opmærksomheden for turneringen være langt mindre. Vi ville ærligt talt slet ikke skrive om turneringen, hvis de ikke var i feltet, så på den måde kan man godt sige, at det er en god investering. Det mener arrangørerne da også det er, for ellers ville de naturligvis ikke gøre det.

På samme måde som da John Daly deltog i Made in Denmark. Det gav megen opmærksomhed, ligesom han rent sportsligt overraskede positivt med en delt 10. plads.

Spieth australske træner er også en god grund

Jordan Spieths australske træner, Cameron McCormick, som også er caddie for ham i denne uge, er også medvirkende årsag til, at Spieth nu er med i Emirates Australian Open for fjerde gang.

Spillere som Dustin Johnson, Rory McIlroy, Tiger Woods og Bubba Watson har de seneste år også deltaget i turneringen en gang eller to, men Spieth er med for fjerde år i træk.

Under de tidligere besøg har Spieth og McCormick også spillet hyggerunder på nogle af Australiens mange fremragende baner som Kingston Heath og Royal Melbourne.

Emirates Australian Open, leaderboard

Jordan Spieth efter sejren i Emirates Australian Open 2016 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship for fjerde gang

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship, som er én af de store Signature Events uden cut om en stor præmiesum på 20 mio. $,...

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup, hvor de to danskere missede cuttet. Nelly Korda blev nr. 7 efter fem LPGA sejre i træk. Der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk