PGA Tour of AustralasiaNr. 1494 på verdensranglisten vandt Australian Open foran Day og Spieth

Nr. 1494 på verdensranglisten vandt Australian Open foran Day og Spieth

Cameron Davis, der er nr. 1494 på verdensranglisten, blev en overraskende vinder af Emirates Australian Open efter dagens bedste finalerunde. Jason Day blev nr. 5 og Jordan Spieth nr. 8.

Med en runde i -7 vandt Cameron Davis sit hjemlands største turnering i -11 foran Jonas Blixt og Matt Jones i -10. Cameron Smith blev nr. 4 i -9.

Inden finalerunden førte Jason Day med et enkelt slag, men en skuffende runde i +2 sendte ham tilbage til en 5. plads i -8.

Den forsvarende mester Jordan Spieth, der havde sin træner som caddie, blev nr. 8 i -6 efter en finalerunde i -4.

Davis var nr. 1494 på verdensranglisten

22-årige Cameron Davis begyndte ugen som nr. 1494 på verdensranglisten. Han er igang med sit første fulde år som professionel, hvor han uden større succes primært har spillet på den canadiske Mackenzie Tour – PGA Tour Canada. En 14. plads er hans bedste resultat i 11 turneringer.

Bedst ved VM for amatører sidste år

I 2016 var Cameron Davis på holdet, da Australien vandt hold VM, som officielt hedder Eisenhower Trophy, med hele 19 slag foran England på andenpladsen.

Som den eneste gik Cameron Davis alle fire runder i 60’erne, så han var bedst individuelt i -17 foran holdkammeraten Curtis Luck i -15. Curtis Luck der i øvrigt blev nr. 15 i Emirates Australian Open.

Emirates Australian Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk