Solheim CupSolheim Cup 2026 program, starttider, format og spilformer

Solheim Cup 2026 program, starttider, format og spilformer

Nanna Koerstz Madsen er med, når den 20. udgave af Solheim Cup spilles på Bernardus Golf i Holland fra fredag til søndag.

Det er hulspil og bliver utvivlsomt både underholdende og seværdigt. Det er der nærmest garanti for, og måske nok mest underholdende hvis det igen bliver med spænding til det sidste, men seværdigt plejer Solheim Cup altid at være.

Nedenfor er der mere om programmet med starttider, formatet og spilformerne foursome, fourball og singler.

Program og starttider

Solheim Cup spilles over tre dage med 28 matcher i alt. Der spilles om 28 point, da der er 1 point for en sejr og ½ point ved uafgjort. Man skal således mindst have 14,5 point for at vinde, men deles opgøret 14 – 14 som i 2023, så beholder USA trofæet, da de er forsvarende mestre.

Torsdag aften er der åbningsceremoni kl. 18 – 19, og det kan ses direkte på Viaplay Premium fra kl. 18 eller forskudt på V Sport Golf fra kl. 20.

Der er ingen tidsforskel, så starttiderne nedenfor er i dansk tid. Der er 12 min. interval mellem starttiderne i Foursomes og Singler, mens der er 15 min. i Four-Ball.

  • Fredag: 4 x Foursomes kl. 07:40 – 08:16 / 4 x Four-Ball kl. 13:05 – 13:50
  • Lørdag: 4 x Foursomes kl. 07:40 – 08:16 / 4 x Four-Ball kl. 13:05 – 13:50
  • Søndag: 12 x Singler kl. 11:10 – 13:22
Formatet

Der spilles hulspil, så man tæller ikke antal samlede slag som i slagspil, men om man vinder, deler eller taber hvert enkelt hul. Man vinder et hul ved at bruge færre slag end modstanderen.



Den der vinder flest huller vinder matchen, og ender en match f.eks. 3&2 er det ene hold (eller side som det hedder) 3 huller foran med 2 huller tilbage. Således er matchen er afgjort, og man stopper med at spille. En match kan ende uafgjort, hvis man er lige efter 18. hul.

Da det er hulspil, skal et hul ikke nødvendigvis færdigspilles, og modstanderne må give putts.

Foursomes – fredag og lørdag formiddag

Der er to spillere på hvert hold. De spiller kun én bold som de skiftevis slår til. Spillerne skiftes til at slå fra teestedet, så den ene spiller slår teeslaget på de lige huller, og den anden på de ulige huller.

Four-Ball – fredag og lørdag eftermiddag

Der er to spillere på hvert hold. De spiller deres egen bold, så holdet har to scores pr. hul. Holdets bedste score på et hul tæller som holdets score på hullet mod det andet holds bedste score. Holdets dårligste score tæller ikke.

Singlerne – søndag

Søndag spilles 12 singler. Der spilles individuelt én mod én.

USA har vundet 11 ud af 19 gange

USA har trofæet med til Europa, da de vandt 15½ – 12 ½ i 2024. Man spillede uafgjort 14 – 14 i 2023, men det blev fejret som europæisk sejr, da de beholdt trofæet efter en 15 – 13 sejr i 2021, hvor Emily i øvrigt vandt det 15. point.

Det er som nævnt den 20. udgave af Solheim Cup, der blev spillet første gang i 1990. I den samlede stilling fører USA nu med 11 – 8 inkl. det delte resultat i 2023. Tager man det som en uafgjort er det 11-7-1 i USA’s favør.

TV og streaming-sendetider

Solheim Cup sendes direkte på V Sport Golf & Viaplay Premium. Se sendetider for TV og streaming i denne artikel eller på 19hul.dk/tv.

Solheim Cup, leaderboard

Team USA og Team Europe inden Solheim Cup 2026 – Foto: David Cannon / Getty Images

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen

12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet...

Herrer: Penge- og pointranglister, 12. oktober 2026

Jacob Skov Olesen spillede med om sejren helt til det sidste og blev nr. 4, da Grant Forrest vandt Open de España presented by...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk