Ryder CupSepp Straka har god grund til at fravælge BMW PGA Championship

Sepp Straka har god grund til at fravælge BMW PGA Championship

11 af de 12 europæiske Ryder Cup spillere er med i DP World Tour flagskibsturneringen BMW PGA Championship på Wentworth i denne uge. Den eneste fraværende er Sepp Straka, der dog har en god grund til ikke at spille. Han og hustruen Paige er blevet forældre for anden gang, men den nyfødte baby er født for tidligt. Det er nok også forklaringen på hans skuffende afslutning på PGA Tour slutspillet.

Sepp Straka meldte fra til den anden af de tre FedExCup slutspilsturneringer, BMW Championship, i midten af august og blev ugen efter nr. 30 og sidst i Tour Championship.



Han er nr. 13 på verdensranglisten og var blandt Luke Donalds 6 captain’s picks til Ryder Cup. Sepp Strakas dårlige resultat og manglede deltagelse på Wentworth blev Luke Donald spurgt til på et pressemøde under Amgen Irish Open.

– Jeg tror ikke, at der er kommet en officiel udtalelse, men Sepp Straka og hans hustru blev forældre til et for tidligt født barn. Alt går meget godt med deres baby. Han ønsker bare ikke at være for langt væk, hvilket jeg synes er fair sagde Luke Donald bl.a. og fortsatte:

– Jeg har haft mange snakke med Sepp. Han er meget motiveret. Han fortsætter med at arbejde hårdt, og han kommer med på vores træningstur.

32-årige Sepp Straka er fra Østrig, men familien flyttede til USA da han var 14 år.

Han har vundet fire gange på PGA Tour med sejre i Honda Classic 2022, John Deere Classic 2023 samt The American Express 2025 og Truist Championship 2025.

Ryder Cup 2025 spilles på på Bethpage Black Course i New York, fra den 26. – 28. september.

Sepp Straka under Ryder Cup 2023 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Steven Fisk vandt ISCO Championship

Steven Fisk er nu dobbelt PGA Tour vinder, da han vandt ISCO Championship, som også er tællende til DP World Tour. Men se bedste spillede...

Zach Johnson vandt Kaulig Companies Championship, som er en senior major

Zach Johnson vandt Kaulig Companies Championship, der er én af de fem majors på PGA Tour Champions. Den hed tidligere Senior Players Championship, men...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk