Next Golf TourSebastian Wiis vandt Next Golf Tour finalen og 20.000 $

Sebastian Wiis vandt Next Golf Tour finalen og 20.000 $

Sebastian Wiis fra Odder vandt finalen i den første sæson af NEXT Golf Tour Powered by Trackman. Det var den fjerde danske sejr i seks turneringer, og seks af spillerne i top-10 på ranglisten er  fra Danmark!

Det var næppe hvad Trackman havde forestillet sig, da de lancerede deres internationale simulator-tour, men det endte med en total dansk dominans. Trackman har dog allerede bekræftet, at man vender tilbage med en ny sæson til november. Og Trackman har brugt mange penge på NEXT Golf Tour, da man har givet de første 100.000 $ til præmiesummen i hver turnering.

Sebastian Wiis vandt finalen med to slag

Sebastian Wiis, der i februar var i omspil på ECCO Tour, gik en bogeyfri runde i -7 på Innisbrook Copperhead Course og vandt NEXT Golf Tour sæsonens største præmiesum på 20.000 $.

Sebastian Wiis gik den flotte runde i torsdags, men ulig andre turnering kunne han bliver overhalet helt frem til deadline søndag aften. Vi spurgte ham lørdag, hvordan det var at vente med en føring på to slag, og han forsøgte fornuftigt nok ikke at tænke så meget på det, selvom tiden gik langsomt.

Zach Ion fra Australien og Wes Heffernan fra Canada delte 2. pladsen i -5 og fik hver en check på 10.350 $. 10 spillere delte 4. pladsen i -4 heriblandt danske Jacob Jørgensen.

Svenske Rosin vandt ranglisten

Ranglisten blev vundet af svenske Rasmus Rosin, der allerede inden sæsonfinalen var sikker på at vinde ranglisten, selvom han ikke vandt en turnering.

Der var 50.000 $ i bonus til top-10 på ranglisten, hvoraf Rasmus Rosin fik 15.000 $ så samlet set vandt han 465.000 danske kroner i sæsonen. Mathias Gladbjerg blev nr. 2 med en indtjening på 224.000 kr.

Seks af spillerne i top-10 på ranglisten er fra Danmark, hvilket der er mere om i en artikel torsdag.

NEXT Golf Tour powered by TrackMan, resultat

TrackMan gav 100.000 $ til hver turnering

Der var ganske store pengepræmier på Next Golf Tour, da TrackMan gav de første 100.000 $, og dertil kom en del af spillernes matchfee, som blev lagt oveni præmiesummen. Det kostede 130 $ at deltage, hvoraf de 100 $ gik til præmiesummen. 26 $ er dansk skat, mens 4 $ gik til administrationsgebyr. Det primære er den individuelle turnering, men der var også penge for bl.a. flest birdies i træk, GIR, længste drive og sågar popularitet på sociale medier.

Deltagerantallet var således afgørende for præmiesummens størrelse, og der har været præmiepenge til top-30.

Danske sejre i fire ud af seks første turneringer

Mathias Gladbjerg vandt den første turnering med 267 deltagere på Jack Nicklaus Tournament Course at PGA West, og det gav en førstepræmie på 17.555 $ svarende til omkring 121.000 danske kroner. Der blev spillet om 126.600 $.

Jeppe Kristian Andersen vandt den anden turnering på Ryder Cup 2023 banen Marco Simone Golf & Country Club med 506 spillere. Han vandt efter en 64’er og det gav en check på 19.351 $ svarende til 135.000 danske kroner. 506 spillere kæmpede om 150.600 $.

Sofie Kibsgaard vandt den tredje turnering med -5 på Medinah CC. Samme score som Tripp Kinney fra USA og svenske Rasmus Rosin, men da Sofie var bedst på bag-ni vandt hun førstepræmien på 19.278 $ svarende til 135.000 danske kroner. 505 spillere var med i turneringen, hvor præmiesummen var på 150.500 $.

Den fjerde turnering blev vundet af Nikke Tyry fra Finland foran danske Frederik S Tøttenborg, mens Ramus Rosin blev delt nr. 3. Der blev spillet på The Concession Golf Club. 482 spillere var med, og Nikke Tyry fik 19.101 $ for sejren ud af den samlede præmiesum på 148.200 $.

Sigurdur Gardarsson fra Island vandt den femte turnering på Adare Manor foran Rasmus Rosin, mens bl.a. Frederik S Tøttenborg og Mathias Gladbjerg sluttede på en delt 3. plads. Her var der 506 spillere om 150.600 $

Sebastian Wiis vandt den sjette og sidste turnering med 101 spillere på Innisbrook Copperhead foran Zach Ion fra Australien og Wes Heffernan fra Canada. Jacob Jørgensen blev delt nr. 4. Der blev spillet om 100.000 $, hvoraf der var 20.000 $ til vinderen.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 29. april 2024

Med sin anden Challenge Tour sejr er Rasmus Neergaard-Petersen nu fremme som fjerde bedste dansker, og det selvom han kun har spillet 22 tællende...

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women’s Open

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women's Open Presented by Ally via en kvalifikationsturnering i tirsdags. Hun er indtil videre eneste dansker...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk