OLScottie Scheffler vandt OL guld i Paris

Scottie Scheffler vandt OL guld i Paris

Verdensetteren Scottie Scheffler vandt herrernes golfturnering ved OL i Paris efter en forrygende og dramatisk finalerunde. Nicolai Højgaard blev nr. 7 og får det Olympiske Diplom for en top-8 placering, mens Thorbjørn Olesen blev nr. 14.

Nicolai Højgaard begyndte finaledagen på en 4. plads efter -9 i tredje runde og spillede i næstsidste gruppe. Han spillede godt, men manglede de sidste marginaler, og med en runde i -3 blev han nr. 7 i -14.

Thorbjørn Olesen var nr. 12 og rykkede frem med tre birdies på de første 6 huller af finalerunden, men lavede så tre bogeys i træk. var -3 efter 6 huller. Tre birdies på bag-ni gav en runde i -3 og en 14. plads i -11.

Thorbjørn Olesen hilste på Hans Majestæt Kongen under finalerunden af herrernes golfturnering ved OL i Paris 2024 – Foto: Chris Condon / PGA TOUR / IGF
Scottie Scheffler vandt

Verdensetteren Scottie Scheffler var nr. 10 efter 3. runde, men med en runde i -9 bragede han frem til -19, mens andre faldt fra.

Mod slutningen lignede det et omspil, men det endte med guld til Scottie Scheffler fra USA, mens Tommy Fleetwood fra England fik sølv, da han sluttede i -18 efter en finalerunde i -5. Hideki Matsuyama fra Japan blev nr. 3 i -17 og fik bronzemedaljen.

Tommy Fleetwood med sølv, Scottie Scheffler med guld og Hideki Matsuyama med bronze efter herrernes golfturnering ved OL i Paris 2024 – Foto: Chris Condon / PGA TOUR / IGF

Victor Perez fra Frankrig blev nr. 4 i -18 efter en runde i -8.

Jon Rahm var -6 efter 10 huller og i -20 for turneringen, men faldt så tilbage med to bogeys i træk og en dobbeltbogey på 14. hul. Rahm gik -1 og delte 5. pladsen i -15 med Rory McIlroy, der lavede dobbeltbogey på 15. hul efter en tur i vandet.



Nicolai Højgaard sluttede alene på 7. pladsen i -14 foran Tom Kim i -13.

Xander Schauffele, der vandt guld ved Tokyo 2020 og for to uger siden vandt han The Open, delte 9. pladsen i -12 med Corey Conners, Jason Day, Joaquin Niemann og Thomas Detry.

Wyndham Clark blev nr. 14 i -11, Ludvig Åberg nr. 18 i -8, Collin Morikawa nr. 24 i -6, Shane Lowry nr. 26 i -5 og Viktor Hovland nr. 30 i -4.

OL – herrer, leaderboard
– alternativ på pgatour.com

Hideki Matsuyama, Rory McIlroy og Nicolai Højgaard under finalerunden af OL 2024 – Foto: Tracy Wilcox / PGA TOUR / IGF

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk