PopulærtPGA TourScottie Scheffler gik -9, og vandt årets 9. sejr i Hero World...

Scottie Scheffler gik -9, og vandt årets 9. sejr i Hero World Challenge

Den forsvarende mester Scottie Scheffler vandt Hero World Challenge efter dagens suverænt bedste runde. Se højdepunkter i videoen ovenfor.

20 af verdens bedste var med i Tigers turnering på Bahamas, hvor Tiger dog ikke selv var med i år. Den tæller til verdensranglisten, men præmiepenge tæller ikke til PGA Tour, hvor det heller ikke er en officiel sejr.

Inden finalerunden var Justin Thomas i spidsen i -17 foran Scottie Scheffler i -16, Tom Kim i -15 og Keegan Bradley i -13.

Efter to måneders turneringspause gik Scottie Scheffler dagens suverænt bedste runde i -9, og understregede endnu engang hvorfor han i øjeblikket er verdens bedste golfspiller. Han er den første siden Tiger Woods i 2009 som har haft førstepladsen på verdensranglisten gennem et helt kalenderår.

Scottie Scheffler vandt i -25 foran Tom Kim i -19, Justin Thomas i -18 og Akshay Bhatia i -15 mens Keegan Bradley blev nr. 5 i -14.



Ludvig Åberg gik dagens næstbedste runde i -5 og blev nr. 6 i -12 foran Robert MacIntyre i -11.

Scottie Scheffler har vundet ni gange i år

28-årige Scottie Scheffler har vundet syv PGA Tour turneringer i år heriblandt Masters, Players Championship og sæsonfinalen Tour Championship. De øvrige fire sejre har alle været i Signature Events; Arnold Palmer Invitational  RBC Heritage, Memorial Tournament og Travelers Championship!

Udover de syv PGA Tour sejre vandt han guld ved OL i Paris og nu Hero World Challenge.

Hero World Challenge tæller som nævnt ikke som en officiel PGA Tour sejr, men han udbygger sin føring på verdensranglisten. Scheffler har vundet 18 PGA Tour sejre med WM Phoenix Open 2022 som hans første sejr.

Hero World Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Ingen Legends Tour til Knud Storgaard i denne omgang

Det lykkedes desværre ikke for Knud Storgaard at kvalificere sig til Legends Tour via Tourskolen, hvor der blev spillet om fem kort på Gloria...

To slag kostede en lille million

Golf er i sandhed en dyr sport, og millionerne flyver rundt som var det bolde på en drivingrange. Men tænk, at sølle to slag...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk