WGCSam Burns vandt WGC – Dell Technologies Match Play

Sam Burns vandt WGC – Dell Technologies Match Play

Sam Burns vandt WGC – Dell Technologies Match Play efter en finalesejr over Cameron Young, mens Rory McIlroy blev nr. 3 efter sejr over verdensetteren Scottie Scheffler. Se højdepunkter i videoen ovenfor.

Det var den indtil videre sidste WGC turnering, da der ikke er planlagt flere. PGA Tour vil hellere have deres store turneringer for sig selv, da man næste år skal være medlem af PGA Tour for at kunne komme med i de store designated events. Det vidste man nok ikke, da man lavede et nyt trofæ i glas, som blev brugt første gang i år, og måske bliver det fundet frem igen engang i fremtiden.

For første gang siden gruppe-spillet blev indført i 2015 havde alle fire semifinalister vundet alle fem foregående matcher, og alle fire var også blandt de 16 top-seedede i turneringen med Scottie Scheffler (seedet nr. 1), Rory McIlroy ( 3), Sam Burns (13)  og Cameron Young (15).

Vejen var banet for en (drømme)finale mellem Scheffler og McIlroy, troede man, men i formiddagens semifinaler vandt Sam Burns efter 21 huller med en birdie (tredje omspilshul, banens 14.) mod den forsvarende mester Scottie Scheffler. Der skulle også omspil til i den anden semifinale, hvor Cameron Young fremtvang omspil med en birdie på 18. hul og vandt med en birdie på 19. hul (første omspilshul, banens 12.) over Rory McIlroy.

Sam Burns vandt finalen over Cameron Young

Finalen blev en ret ensidig affære med en velspillende Sam Burns der vandt 6 & 5 over Cameron Young. På scorekortet er Sam Burns noteret for otte birdies og en bogey på 13 huller, mens Young er noteret for tre birdies og en enkelt bogey.

Mens det var Sam Burns’ femte PGA Tour sejr, så jagter Cameron Young fortsat sin første sejr. Han kan dog glæde sig over hele seks 2. pladser i sine 37 PGA Tour turneringer i karrieren.

Sam Burns fik 3,5 mio. $ svarende til 24 mio. danske kroner for sejren, mens der er godt 15 mio. danske kroner til Cameron Young for 2. pladsen. Se hele fordelingen af præmiesummen på 20 mio. $ i denne artikel.

McIlroy blev nr. 3 efter sejr over Scheffler

I duellen om 3. pladsen vandt Rory McIlroy 1. hul med en par, og han holdt føringen hele vejen til en sejr på 2&1 over Scottie Scheffler på Austin Country Club.

Se eller gense også Rory McIlroys vanvittige 375 yards drive til en givet eagle på 18. hul i anden runde.

Fem sejre på mindre end to år

Det var 26-årige Sam Burns’ femte PGA Tour sejr. Han vandt sin første sejr i Valspar Championship 2021 i maj og Sanderson Farms Championship 2021 i oktober, mens han sidste år forsvarede sin titel i Valspar Championship 2022 og også vandt Charles Schwab Challenge 2022. Sam Burns har således vundet fem PGA Tour sejre på mindre end to år, og han vandt nu i sin turnering nr. 121 på PGA Tour.

Sam Burns spillede WGC – Dell Technologies Match Play for første gang, og de eneste øvrige som har vundet i sin debut var Jeff Maggert der vandt den første udgave i 1999 og Geoff Ogilvy der vandt i 2006.

WGC – Dell Technologies Match Play, resultat
– resultat i puljerne

Rory McIlroy – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk