PopulærtDP World TourRyder Cup kvalifikationen, 23. juli 2018

Ryder Cup kvalifikationen, 23. juli 2018

Francesco Molinari vandt The Open og sikrede sig reelt en plads på Ryder Cup holdet, hvor han overtog førstepladsen på European Points List. Han var også på holdet i 2010 og 2012. Det er fortsat de samme otte, der ligger til at kvalificere sig til Thomas Bjørns Ryder Cup hold.

En 12. plads var et flot resultat af Thorbjørn Olesen, men i Ryder Cup kvalifikationen kom han som sådan ikke tættere på en plads. Han er fortsat langt fra at kvalificere sig direkte, men der er flere store turneringer at gøre det godt i.

Noren, McIlroy og Rahm som alle ligger foran Thorbjørn på European Points List er kvalificeret via World Points List, så Thorbjørn er den højest placerede på European Points List, der ikke er på holdet, så han er i betragtning til ét af de fire wild cards.

Thorbjørn Olesen – Foto: golfsupport.nl

Eneste ændring på det amerikanske hold var, at Webb Simpson rykkede frem til en 8. plads, så Bryson DeChambeau blev skubbet af holdet. Lige udenfor rykkede Xander Schauffele fire pladser frem til en 11. plads efter sin delte 2. plads i The Open. Tiger Woods rykkede frem til en 20. plads fra en 31. plads i sidste uge.

Ryder Cup 2018 spilles på Le Golf National i Paris fra den 28. til 30. september med Thomas Bjørn som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Jim Furyk som kaptajn.

Team Europe

Fire spillere kvalificerer sig fra en European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren sammen med fire fra World Points List, på basis af optjente point til verdensranglisten.

Fra og med BMW PGA Championship tæller alle optjente point i Europa Tour turneringer nu med en faktor 1,5. Det gælder for alle Europa Tour turneringer frem til og med Made in Denmark den 2. september, hvor kvalifikationen slutter. Ryder Cup kaptajnen Thomas Bjørn har fire wildcards, som han uddeler efter den 10. september.

Nedenfor ses top-25 på de to ranglister, som kan ses på Europa Tourens hjemmeside her. Spillerne med blå fed skrift ligger til en plads på holdet.

Team USA

I USA er der otte spillere som kvalificerer sig via en pointliste, som afsluttes med årets sidste major, US PGA Championship, den 12. august.

Jim Furyk er kaptajn, og har fire wildcards. De tre første uddeler han efter Dell Technologies Championship den 3. september og det sidste efter BMW Championship den 9. september.

Nedenfor ses top-15 på ranglisten, som kan ses på pgatour.com her. De otte øverste kvalificerer sig til holdet.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Svenske Anna Magnusson vandt Terre Blanche Ladies Open, der var sæsonpremieren på LET Access Series. Syv danskere var med, og Fie Olsen blev bedste...

Golfskole i Viborg med Bobby the Pro og Jonas the Pro

Robert Kristensen, aka Bobby the Pro, og Jonas Jensen er kendt af de mange, som har været på golfskolebænken i Himmerland, hvor Bobby har...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk