Legends TourRoger Chapman vandt Staysure Tour sæsonfinalen i Seychellerne

Roger Chapman vandt Staysure Tour sæsonfinalen i Seychellerne

Roger Chapman vandt Staysure Tour sæsonfinalen MCB Tour Championship – Seychelles på Constance Lemuria i Mauritius med en eagle på første omspilshul. Steen Tinning blev nr. 27.

Steen Tinning var på en delt 2. plads i -2, og ét slag efter Tom Lehman efter første runde, som blev spillet over 12 huller, hvilket der kan læses mere om nedenfor. Desværre gik Tinning anden runde i +5 efter +6 på de 6 huller man ikke spillede fredag, så han var nr. 17 i +3 inden finalerunden.

Her havde han igen problemer med de sidste meget kuperede huller, for han var -1 for runden inden en dobbeltbogey på 12. hul og +5 på de sidste 6 huller. Finalerunden i +6 gav ham en 27. plads i +9.

Steen Tinning kom kun lige akkurat med i sæsonfinalen, hvor kun de 29 bedste på Order of Merit var kvalificeret sammen med tre inviterede spillere. I sidste ende var det kun 58 € der gjorde forskellen.

Roger Chapman vandt efter omspil mod Philip Price

Efter en suveræn anden runde i -9 (59 slag på par-68 banen) førte Miguel Angel Martin i -10 foran Tom Lehman i -5 og Roger Chapman i -3 inden finalerunden.

Roger Chapman startede således tre slag fra førstepladsen, men en runde i -3 var nok til en delt førsteplads i -6 med Philip Price, som var rundt i -5. De to var derfor i omspil, som Roger Chapman vandt med en eagle på banens 18. hul.

Tom Lehman blev nr. 3 i -5 efter en bogey på sidste hul. Værre gik det for Miguel Angel Martin, som lavede en tredobbelt bogey på sidste hul for en runde i +7, så han måtte nøjes med en delt 4. plads i -3 med James Kingston.

Som Steen Tinning kom 59-årige Roger Chapman kun lige akkurat med i sæsonfinalen, da han skulle have en top-5 placering i sidste uge for at kvalificere sig, hvilket han præsterede med en 3. plads. Efter sæsonpremieren i Sharjah blev han opereret i skulderen, og gjorde først comeback i The Senior Open i juli.

Dobbelt senior tour majorvinder 

Det var Roger Chapmans tredje sejr på Staysure Tour. De to første sejre var i majors, da han i 2012 både vandt US Senior PGA Championship og US Senior Open.

Han vandt kun én turnering på Europa Touren, Brazil Rio de Janeiro 500 Years Open 2000, men i 19 ud af 21 år fra 1982 til 2002 sluttede han i top-100 på Order of Merit. Gennem årene har han deltaget i 613 Europa Tour turneringer

12 huller i første runde

Første runde blev forsinket i næsten 5 timer pga. kraftig regn der gav oversvømmelser på banen. Og man spillede kun banens første 12 huller, da man ikke kan gå de sidste huller på den kuperede bane, så her kører man i buggies, men det var for farligt fredag.

I anden og tredje runde spillede man alle 18 huller, så turneringen blev spillet over 48 huller.

MCB Tour Championship – Seychelles, resultat

Paul Broadhurst vandt Order of Merit

Det har længe været afgjort, at Paul Broadhurst vandt Order of Merit. Sæsonfinalen, hvor Broadhurst blev delt nr. 7, var blot hans 6. turnering på Staysure Tour i år, men han vandt knap 500.000 € i Kitchen Aid Senior PGA Championship. På PGA Tour Champions har Paul Broadhurst også vundet Bass Pro Shops Legends of Golf sammen med Kirk Tripplett og The Ally Challenge.

Det er anden gang, Broadhurst vinder Order of Merit, da han også vandt ranglisten i 2016.

Staysure Tour Order of Merit, resultat

Læs rejseartikler fra Mauritius og Seychellerne

Kim Boje har overværede sæsonfinalen på Mauritius i 2016, og i den anledning kan du læse hans dagbog fra Mauritius. Læs alle rejseartikler fra Mauritius her.

Hans rejseartiklerne fra Seychellerne genoptrykkes i disse dage, og kan læses her her.

Se højdepunkter på Viasat Golf

De kommende uger kan man på Viasat Golf se højdepunkter fra de to afsluttende turneringer i Mauritius og Seychellerne.

Først fra MCB Tour Championship – Mauritus, der blev vundet af Clark Dennis, som sendes på tirsdag den 18. december kl. 22 – 23 og torsdag den 20. december kl. 22 – 23.

Ugen efter er det så fra MCB Tour Championship – Seychelles. Her er sendetiderne tirsdag den 25. december kl. 22 – 23 og torsdag den 27. december kl. 12 – 13.

Paul Broadhurst – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk