PopulærtDP World TourRasmus Højgaard i top-10, da Victor Perez vandt Dutch Open

Rasmus Højgaard i top-10, da Victor Perez vandt Dutch Open

Victor Perez vandt Dutch Open, hvor Rasmus Højgaard blev bedste dansker på en 10. plads. De tre bedste har kvalificeret sig til The Open.

Rasmus Højgaard var nr. 2 efter første runde, men nr. 28 efter anden runde inden han rykkede frem til en 13. plads efter tredje runde. Med en finalerunde i -1 blev Rasmus Højgaard nr. 10 i -6.

Niklas Nørgaard Møller blev nr. 31 i -2, Jeff Winther nr. 47 i +1 og Thomas Bjørn nr. 51 i +2 på Bernardus Golf. Nicolai Højgaard, Thorbjørn Olesen, B Hansen og Lucas Bjerregaard missede cuttet.

Victor Perez vandt efter omspil

Inden finalerunden delte Matt Wallace og Victor Perez føringen i -10 foran Guido Migliozzi, Ryan Fox, Sebastian Soderberg og Scott Hend i -9.

Victor Perez gik -3 og Ryan Fox, så de to sluttede i -13 inden Victor Perez sikrede sig sejren på 4. omspilshul med et holet birdieputt fra mere end 12 meter. Mod slutningen lignede Ryan Fox ellers en vinder, da han førte med tre slag inden Perez holede et langt birdieputt på 17. og han selv slog i vandet på 18. hul og lavede en dobbeltbogey. I omspillet holede Perez også flere gode putts.

Adrian Meronk blev nr. 3 i -12 foran Marcel Schneider i -11, mens Sebastian Soderberg og Matt Wallace delte 5. pladsen i -10.

Thomas Pieters, der som nr. 36 på verdensranglisten var den højest rangerede i feltet, blev nr. 10 i -6. Joost Luiten, der har vundet sit hjemlands turnering to gange førte efter første runde, men blev nr. 43 i par.

Top-3 er klar til The Open på Old Course

Dutch Open er en del af The Open Qualifying Series, så top-3 kvalificerede sig til The Open 2022, som spilles på Old Course, St Andrews fra den 14. – 17. juli. De tre blev Victor Perez, Ryan Fox og Adrian Meronk.

Anden sejr på DP World Tour

Det var Victor Perez’ anden sejr på DP World Tour, da han vandt Alfred Dunhill Links Championship 2019. Han blev nr. 13 på DP World Tour ranglisten i 2019 og nr. 6 i 2020, men siden har han haft det sværere.

Dutch Open, leaderboard

Ryan Fox med pariserhjul i baggrunden under Dutch Open 2022 – Foto: golfsupport.nl

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk