PopulærtDP World TourRasmus Højgaard blev nr. 2, da Guido Migliozzi vandt Open de France

Rasmus Højgaard blev nr. 2, da Guido Migliozzi vandt Open de France

Guido Migliozzi vandt Cazoo Open de France på Le Golf National i Paris, hvor Rasmus Højgaard førte efter hver af de første tre runder, men måtte nøjes med en andenplads. Se højdepunkter fra Migliozzis finalerunde i videoen ovenfor.

21-årige Rasmus Højgaard førte i -15 efter anden runde, hvilket var 6 slag bedre end Paul Barjon på andenpladsen, men han mistede føringen efter en 8’er på et par-3 og en bogey på banens letteste hul i tredje runde. Han kom dog stærkt tilbage, og førte med ét slag inden finalerunden.

I finalerunden revancherede Rasmus Højgaard 8’eren på 2. hul med en birdie, og bogey’en på 3. hul blev erstattet af en eagle. Det lignede en dansk sejr, men efter bogeys på 8. og 9. hul samt birdies på 10. og 14. hul endte det med en runde i -3 og en samlet score i -15.

Det kunne have været nok til sejren, hvis da ikke 25-årige Guido Migliozzi fra Italien havde tangeret banerekorden med en 62’er. Migliozzi færdiggjorde runden i -9 med et fantastisk andetslag til den svære 18. green, hvor han lavede en af dagens kun to birdies.

Guido Migliozzi vandt i -16 foran Rasmus Højgaard i -15, så selvom Rasmus vil være skuffet over, at det ikke lykkedes at vinde, så spillede han en flot turnering. Og han viste stor styrke, da han kom stærkt tilbage efter den mareridtsagtige start på tredje runde.

Paul Barjon, George Coetzee og Thomas Pieters delte 3. pladsen i -11 foran Jordan Smith på en 7. plads i -9.

Top-10 placering til Jeff Winther

Jeff Winther blev delt nr. 8 i -8 efter en finalerunde i -4, og med det flotte resultat rykker han 16 pladser frem til en 99. plads på DP World Tour Rankings. Vigtigt i jagten på at forny DP World Tour kortet til næste sæson.

Joachim B Hansen blev nr. 13 i -5, hvilket også var hans score på finaledagen, Thorbjørn Olesen med -2 og Lucas Bjerregaard med +1 delte 20. pladsen i -4, Nicolai Højgaard blev nr. 60 i +2 efter en runde i +4, mens Søren Kjeldsen blev nr. 70 i +5, hvilket var hans score på dagen.

Thomas Bjørn og Niklas Nørgaard Møller missede cuttet. Det samme gjorde Patrick Reed, der var den eneste Ryder Cup 2018 (og 2020) spiller i feltet udover Thorbjørn Olesen. Reed er nr. 50 på verdensranglisten, og spiller på LIV Golf, så han var utvivlsomt på jagt efter point til verdensranglisten for at beholde sin plads i top-50.

Open de France er det ældste åbne nationale mesterskab på kontinental Europa, og blev spillet første gang i 1906. Det var den 104. udgave i år på Ryder Cup 2018 banen Le Golf National i Paris.

Fire danske andenpladser

Der har endnu aldrig været en dansk vinder af Open de France, men der har været en del gode danske resultater. Joachim B Hansen blev nr. 2 da Nicolas Colsaerts vandt den seneste udgave i 2019, Thorbjørn Olesen blev nr. 2 da Thomas Levet vandt i 2011 og Søren Hansen nr. 2 da Graeme Storm vandt i 2017 og i øvrigt nr. 3 i både 2005 og 2008.

Tredje sejr på DP World Tour

Det var Guido Migliozzis tredje sejr på DP World Tour, og den25-italiener melder sig ind i kampen om en plads på Ryder Cup 2023 holdet i Rom.

Hans første to sejre var begge i 2019, hvor han vandt Magical Kenya Open og Belgian Knockout. I majors fik han sit gennembrud med en 4. plads i US Open 2021.

Cazoo Open de France, leaderboard

Tre store tees i farver som det franske flag (spejlvendt) under Open de France – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler gik -9, og vandt årets 9. sejr i Hero World Challenge

Den forsvarende mester Scottie Scheffler vandt Hero World Challenge efter dagens suverænt bedste runde. Se højdepunkter i videoen ovenfor. 20 af verdens bedste var med i...

Thorbjørn blev nr. 5, da Johannes Veerman vandt Nedbank Golf Challenge

Johannes Veerman vandt traditionsrige Nedbank Golf Challenge, hvor Thorbjørn Olesen fik 1,8 mio. kr. for en 5 plads. I videoen ovenfor er der højdepunkter...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk