Asian TourRumford vandt ISPS Handa World Super 6 Perth

Rumford vandt ISPS Handa World Super 6 Perth

Brett Rumford vandt ISPS Handa World Super 6 Perth, som blev afsluttet med korte hulspilsmatcher over 6 huller.

Efter tre slagspilsrunder på Lake Karrinyup CC i Australien var det kun de 24 bedste, som gik videre til hulspil om søndagen. Læs mere om formatet i denne artikel.

Thorbjørn Olesen, som vandt en ISPS Handa Perth International 2014 på samme bane, var nr. 10 efter anden runde, men efter +2 i tredje runde blev han nr. 39 i -5.

Lasse Jensen var i 68 i -1 efter anden runde, så han missede det første cut.

Rumford vandt over vandt over Khongwatmai i finalen

Efter tredje runde havde Brett Rumford en suveræn føring i -17 foran Louis Oosthuizen og fem andre spillere i – 12. Otte spillere på en delt 20. plads var i omspil om de sidste fem pladser i hulspillet.

Med en sådan føring ville det næsten være synd for Rumford, hvis han ikke vandt turneringen, og det gjorde han ved at vinde alle sine hulspilsmatcher.

I finalen vandt Brett Rumford 2&1 over den blot 17-årige Phachara Khongwatmai fra Thailand.

Trods sine blot 17 år så er Khongwatmai ganske erfaren, da han allerede blev professionel som 14-årig. Som 15-årig vandt han sin første turnering på Asian Development Tour. De seneste måneder har han imponeret på Asian Tour med bl.a. to andenpladser.

Der blev spillet hulspil om placeringerne fra 1 til 8. Adam Bland blev nr. 3, Jason Scrivener nr. 4, mens Louis Oosthuizen blev nr. 5.

ISPS Handa World Super 6 Perth, resultat

Phachara Khongwatmai – Foto: Asian Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk