PopulærtDP World TourPaul Casey fører med to, men ikke alle er færdige med første...

Paul Casey fører med to, men ikke alle er færdige med første runde

Paul Casey fører Masters på Augusta National, hvor første runde blev forsinket af torden, så ikke alle er færdige med runden. Flere spillere kan således indhente Casey, og ikke mindst Justin Thomas, som er -5 efter 10 huller. Se højdepunkter i videoen ovenfor.

Masters spilles normalt i april men blev udsat til november pga. COVID-19. Gary Player og Jack Nicklaus slog de første slag torsdag morgen som Honorary Starters, men kort efter blev spillet indstillet pga. torden og først genoptaget knap tre timer senere.

Paul Casey fører i -7, mens Justin Thomas er -5 efter 10 huller

Paul Casey gik første runde i -7, og fører foran Webb Simpson, Xander Schauffele og Justin Thomas i -5. Mens Casey, Simpson og Schauffele er færdige med første runde, så har Justin Thomas kun spillet de første 10 huller med seks birdies og en bogey.

Hideki Matsuyama, Lee Westwood, Louis Oosthuizen, Patrick Reed og den forsvarende mester Tiger Woods gik første runde i -4, så de deler 5. pladsen i -4 med Matthew Wolff, Adam Scott og Dylan Frittelli, som mangler en delt huller.

63-årige Bernhard Langer er -3 efter 10 huller

63-årige Bernhard Langer, der vandt Masters 1985 og 1993, er -3 efter 10 huller. Han blev nr. 62 sidste år, og har klaret cuttet fem af de seneste syv år med bl.a. en 8. plads i 2014.

Bernhard Langer – Foto: golfsupport.nl

Jon Rahm og Tony Finau gik første runde i -3, mens bl.a. Rickie Fowler, Justin Rose og Dustin Johnson også er i -3, når de fredag morgen lokal tid skal genoptage deres runder.

DeChambeau gik -2

Bryson DeChambeau havde overvejet af bruge en lang 48 inch driver, men endte md en mere normal driver med et 45,5 inch langt skaft.

Han slog indimellem nogle meget lange drives, men var ikke så overbevisende, som vi tidligere har set ham. Han fik en dårlig start med en dobbeltbogey på par-5 hullet 13. Efter et langt drive op mellem træerne var han ved at slå bolden væk i andetslaget. Den provisoriske bold røg i vandet, men caddien fandt den oprindelige bold, og han reddede en dobbeltbogey. Det endte med en runde i -2.

Henrik Stenson var rundt i -1, hvilket også er scoren for bl.a. Phil Mickelson, Tommy Fleetwood og Tyrrell Hatton, mens Collin Morikawa og Rory McIlroy er i par.

Bubba Watson er +1 og Brooks Koepka i +2, hvilket var dagens score for Jordan Spieth.

Der er ingen danskere blandt de 92 deltagere.

Casey gik en 81’er sidste år

43-årige Paul Casey har aldrig vundet en major, men har haft fem top-10 placeringer i Masters med bl.a. en 4. plads i 2016. Han missede cuttet sidste år, hvor han gik en 81’er (+9) i første runde og brugte 73 slag i anden runde.

Top-50 og lige klarer cuttet

Cut-reglerne for Masters er ændret i år, så det er “kun” er top-50 og lige der klarer cuttet efter anden runde, da den såkaldte ti-slagsregel er afskaffet.

Masters sendes på TV3 Sport og Viaplay.dk, hvilket der kan læses mere om i denne artikel. Som altid kan du se ugens direkte sendetider på www.19hul.dk/tv.

Masters, leaderboard
– alternativ på pgatour.com
Masters, Track (følg alle spillere)
Masters, Live / My Group (se video med alle slag)

Jordan Spieth – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship for fjerde gang

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship, som er én af de store Signature Events uden cut om en stor præmiesum på 20 mio. $,...

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup, hvor de to danskere missede cuttet. Nelly Korda blev nr. 7 efter fem LPGA sejre i træk. Der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk