AnbefaletDer må max. være 50 i en gunstart - nye DGU anbefalinger...

Der må max. være 50 i en gunstart – nye DGU anbefalinger per 11. juni 2020

Opdateret: Der er kommet nye DGU anbefalinger fra den 26. juni 2020.

— oOo —

Efter forsamlingsforbuddet er hævet fra maksimalt 10 til 50 personer er der kommet nye retningslinjer fra myndighederne, så DGU’s anbefalinger til klubberne er også tilpasset.

Senest er det dog en stramning af retningslinjerne for golfturneringer, da der kun kan afvikles gunstart turneringer med op til 50 personer. Er der flere end 50 deltagere i en gunstart, så betragtes det som en overtrædelse af forsamlingsforbuddet på 50.

Måske ikke så overraskende, da der jo netop er et forsamlingsforbud på 50 personer. Tidligere har DGU i sine anbefalinger dog ikke vurderet det som værende problematisk, at der ved en gunstart deltog flere end tilladt i reglerne om forsamlingsforbud. Man kan ansøge den lokale politimyndighed om tilladelse til en gunstart med flere deltagere, da deltagerne jo på en golfbane er fordelt over et meget stort areal (mens der spilles).

DGU har offentliggjort ændringen i en Klubnyt besked, som kan læses på danskgolfunion.dk.

Her skriver man bl.a., at man efter en længere dialog med Danmarks Idrætsforbund er nået frem til følgende anbefalinger vedrørende olfturneringer:

  1. Der kan afvikles turneringer med løbende start. Vær opmærksom på ikke at forsamle mere end 50 personer på noget tidspunkt (restaurant undtaget).
  2. Der kan afvikles turneringer med gunstart med op til 50 deltagere. Vær opmærksom på ikke at forsamle mere end 50 personer på noget tidspunkt (restaurant undtaget). Dette gælder især omkring ankomst, registrering og afslutning. Såfremt man ønsker at afvikle en gunstart med mere end 50 deltagere, kan golfklubben søge den lokale politimyndighed om tilladelse.
Op til 500 siddende gæster i restauranten

Nyt i anbefalingerne er også, at der i en golfklubs restaurant må være op til 500 deltagere i et arrangement, såfremt de i det væsentlige sidder ned.

For sommeraktiviteter for børn og unge er også gjort en undtagelse, så der kan være op til 500 deltagere ved arrangementer som Sjov Sommergolf, Klubcamp eller andre sommeraktiviteter.

Mens regler og love naturligvis skal følges, så er det op til den enkelte golfklub og bane at vurdere, om man vil følge DGU’s anbefalinger, der således ikke er gældende i alle danske golfklubber.

DGU’s anbefalinger kan i deres helhed læses i denne artikel.

Bliver hævet til 200 personer henover sommeren

Folketingets partier er enige om at forsamlingsforbuddet hæves yderligere henover sommeren.

Fra den 8. juli hæves forsamlingsforbuddet til 100 personer og fra den 8. august hæves forsamlingsforbuddet til 200 personer for arrangører omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjer. Det afhænger dog i sidste ende af, om genåbningen fortsat forløber efter planen.

I sektorpartnerskaber aftaler de relevante myndigheder sammen med brancher, fagforeninger og relevante organisationer retningslinjer for en ansvarlig genåbning.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk