AmatøreliteNu er Amalie Leth-Nissen blandt de 10 bedste amatører i verden

Nu er Amalie Leth-Nissen blandt de 10 bedste amatører i verden

Med sin sejr i French International Lady Juniors Championship er 17-årige Amalie Leth-Nissen for første gang i top-10 på amatørernes verdensrangliste for piger/kvinder. Frederik Kjettrup er i top-50 og den bedste danske dreng/herre.

Amalie Leth-Nissen er rykket seks pladser frem til en 8. plads. Sofie Kibsgaard Nielsen er næstbedste dansker på en 105. plads, mens Rikke Svejgaard Nielsen er nr. 275.

Har vundet de to største junior turneringer

I marts vandt Amalie Leth-Nissen den amerikanske Junior Invitational at Sage Valley. Den og French International har været de to stærkeste rene junior-turneringer de seneste to år, og begge er vundet af Amalie Leth-Nissen.

Det skal nævnes, at der ikke er så mange helt store junior turneringer, da ældre spillere typisk også kan være med i de største turneringer for amatører. Tryk på billedet nedenfor for at se det i større format – det er sorteret efter de største tællende junior turneringer de seneste to år:

WAGR Power – Foto: wagr.com

18-årige Rose Zhang fra USA er verdens bedste, foran svenske Ingrid Lindblad og Rachel Heck fra USA.

WAGR – piger/kvinder, stillingen

Frederik Kjettrup er bedste herre

Frederik Kjettrup er bedste danske herre-spiller på en 47. plads, mens Rasmus Neergaard-Petersen er nr. 60 og Søren Broholt Lind nr. 177.

21-årige Keita Nakajima fra Japan er verdens bedste amatør foran Pierceson Coody fra USA og svenske Ludvig Åberg.

WAGR – drenge/herrer, stillingen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk