CoronavirusNu anbefaler DGU lukning af golfbaner, klubhuse og træningsfaciliteter

Nu anbefaler DGU lukning af golfbaner, klubhuse og træningsfaciliteter

Opdateret: DGU vil overveje at lempe på restriktionerne efter den 30. marts.

— oOo —

Dansk Golf Union (DGU) har ændret deres vejledning til de danske golfklubber, så man nu anbefaler en total lukning af golfbaner, klubhuse og træningsfaciliteter. Det frarådes dermed også inddirekte, at man spiller private golfrunder frem til foreløbigt 30. marts.

Tidligere anbefalede DGU, at turneringer mv. blev aflyst, men man vurderede, at der var en begrænset smitterisiko ved at spille golf i private runder. Man formulerede også nogle gode råd til, hvordan man skulle reducere risiko for spredning.

Siden i fredags har Norges Golfforbund frarådet al golf frem til den 26. marts, da det udover smitterisiko også handler om signalværdi. Nu er DGU nået frem til samme konklusion.

Sent tirsdag er DGU kommet med den nye anbefaling, der er udsendt til klubberne via nyhedsbrevet Klubnyt, og som kan læses på danskgolfunion.dk her.

Luk klubhuset, bane og træningsanlæg frem til 30. marts

På et pressemøde tirsdag har Statsministeren Mette Frederiksen og Sundhedstyrelsen lanceret strammere regler og vejledninger for at stoppe spredningen.

Det har fået DGU til at ændre deres vejledning, så man nu anbefaler at lukke klubhuse, indstille spil på golfbanerne og brug af træningsfaciliteter.

– Golfsporten må tage et samfundsansvar, og gøre alt hvad vi kan i denne svære situation og vi må alle huske på, at golf ikke er en nødvendighed, står der bl.a i den nye anbefaling som fortsætter:

– Nogle vil argumentere for, at der fortsat kan spilles golf, da vi ikke nødvendigvis forsamles mere end 10 personer og golf spilles udendørs. I DGU mener vi, at vi i videst mulig omfang bør bidrage til at mindske smittespredningen i det danske samfund. Selvom det er fristende at holde åbent for spil med en række restriktioner for at mindske smittespredningen, så mener vi ikke, at tiden er inde til at løbe denne risiko. Er vi i tvivl, bør vi lade være – og vi er i tvivl – og derfor denne anbefaling. Dansk golf vil stå i en ugunstig situation, hvis vi potentielt har bidraget til smittespredning, når nu vi har en anden mulighed. Samtidig har vi rigtig mange ældre golfspillere blandt vores primære målgruppe, hvorfor vi bør tage et yderligere hensyn i forhold til andre områder i samfundet.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk