Danish Golf ChampionshipNicolai Højgaard bedste dansker, da 7’er spændte ben for Olesen

Nicolai Højgaard bedste dansker, da 7’er spændte ben for Olesen

Unge Nicolai Højgaard og Mathias Gladbjerg er bedste danskere efter førstedagen af Made in Denmark by FREJA. Thorbjørn Olesen blev fældet af en 7’er på 18. hul og ligger sammen med Lucas Bjerregaard midt i feltet.

Forhåndsfavorit og forsvarende mester Matt Wallace fik en fremragende start og er blot ét slag fra spidsen, hvor fem mand deler førstepladsen.

Ærgerlig afslutning spolerede Thorbjørns gode start

Det var ikke nogen rød-hvid dans på roser på førstedagen af Made in Denmark by FREJA 2019. Heldigvis var Thorbjørn Olesen med helt fremme. Troede alle.. En ærgerlig 7’er på sidste hul sendte Olesen fra Top-10 og helt ned som nummer 69 efter de første 18 huller, men dog kun fem slag fra de førende spillere. Turneringen er stadig ung.

Ung er også danske Nicolai Højgaard, som på trods af en bogey på sidste hul er bedste dansker efter førstedagen. Den 18-årige golfkomet ligger nummer 30 side om side med de to tidligere vindere, Marc Warren og David Horsey samt danske Mathias Gladbjerg.

Lucas Bjerregaard havde ligesom Thorbjørn Olesen ligeledes gang i en rigtig fin torsdagsrunde, men måtte se sig slået tilbage til udgangspunktet mod slutningen af runden. En score i par betyder, at verdens nummer 43 ligesom Thorbjørn Olesen ligger nummer 67 og har fem slag op til førstepladsen.

Hole in One til Martin Leth Simonsen

Dagens helt store danske højdepunkt på Himmerland Golf & Spa Resort stod Martin Leth Simonsen for. En hole in one foran de ellevilde danske fans på 16. huls “Himmerland Hill” var en god hjælp på vej mod en 71’er, men indbragte også Simonsen en Garia. Til stor fornøjelse for Simonsens caddie, Jan Porsdal, var der ligeledes en Garia til ham. Læs mere om den historie her.

Joachim B. Hansen, Jeff Winther og Søren Kjeldsen havde alle en hård dag på kontoret, og de skal finde bedre spil frem fredag, hvis det skal blive til weekendgolf for trekløveret.

Helt i front ligger Edoardo Molinari, Alejandro Canizares, Paul Waring, Matthew Southgate og Tom Murray i fem under par. Du kan se hele stillingen her.

Nedenfor kan du se alle de danske scores efter en hård førstedag ved Made in Denmark by FREJA 2019.

  • Nr. 30 – Nicolai Højgaard (-2)
  • Nr. 30 – Mathias Gladbjerg (-2)
  • Nr. 47 – Anders Hansen (-1)
  • Nr. 69 – Lucas Bjerregaard (par)
  • Nr. 69 – Martin Leth Simonsen (par)
  • Nr. 69 – Thorbjørn Olesen (par)
  • Nr. 69 – Nicolai Kristensen (par)
  • Nr. 86 – Lasse Jensen (+1)
  • Nr. 86 – Joachim B. Hansen (+1)
  • Nr. 86 – Morten Ørum Madsen (+1)
  • Nr. 109 – Jeff Winther (+2)
  • Nr. 124 – Christian Gløët (+3)
  • Nr. 124 – Søren Kjeldsen (+3)
  • Nr. 138 – Oliver Hundebøll Jørgensen (+4)
  • Nr. 144 – Jeppe Pape Huldahl (+5)
  • Nr. 144 – Nicolai Tinning (+5)

Spillet starter igen fredag morgen, og har du misset torsdagens fantastiske stemning i Himmerland, så ses vi i morgen. Kom så Danmark!

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk