PopulærtLPGANanna er nr. 9 inden finalerunden af US Women's Open

Nanna er nr. 9 inden finalerunden af US Women’s Open

Efter en forrygende tredje runde er Nanna Koerstz Madsen nr. 9 inden finalerunden af US Women’s Open. Det er årets anden LPGA major, hvor der spilles om 5,5 mio. $, hvilket er den hidtil største præmiesum i professionel damegolf.

Torden forsinkede fredagens anden runde, som først blev færdigspillet lørdag, hvorefter Nanna var nr. 39 i +2. Og det blev en god lørdag for Nanna, for med en eagle, fem birdies og to bogeys gik hun én af dagens bedste runder i -5, så hun er nr. 9 i -3 inden finalerunden.

I videoen ovenfor ses et LPGA interview med Nanna efter tredje runde.

Yu Liu og Celine Boutier deler føringen

Yu Liu, der som Nanna var rundt i -5, og Celine Boutier deler føringen i -7 foran Jaye Marie Green, Lexi Thompson og Mamiko Higa i -6.

Jeongeun Lee6 er nr. 6 i -5, mens Gaby Lopez og Jessica Korda er nr. 7 i -4.

Nanna deler 9. pladsen i -3 med Minjee Lee og So Yeon Ryu.

Sendes direkte på Viasat Golf og Viaplay.dk

Viasat Golf og Viaplay.dk sender finalerunden direkte søndag aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

U.S. Women’s Open, leaderboard
– alternativ på lpga.com

Fem majors på LPGA men kun to på LET

Mens der hos herrerne er enighed om de fire internationale majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours.

LPGA er den førende tour, så der tages oftest udgangspunkt i deres fem majors. De fem LPGA majors er ANA Inspiration, US Women’s Open conducted by the USGA, KPMG Women’s PGA Championship, AIG Women’s British Open med ny titelsponsor og Evian Championship.

Målt på præmiesum er US Women’s Open den største med en præmiesum på 5,5 mio. $. Der spilles om 4,1 mio. $ i Evian Championship, 3,85 mio. $ i KPMG Women’s PGA Championship, 3,25 mio. $ i AIG Women’s British Open, mens der er 3 mio. $ i ANA Inspiration.

De amerikanske majors tæller ikke på Ladies European Tour, hvor kun AIG Women’s British Open og Evian Championship tæller som majors.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

Herrer: Penge- og pointranglister, 25. marts 2024

Svenske Jesper Svensson vandt sin første DP World Tour sejr i Porsche Singapore Classic, hvor Jeff Winther blev bedste dansker på en 11. plads. På...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk