PopulærtPGA TourMickelson er ikke på holdet for første gang siden 1994

Mickelson er ikke på holdet for første gang siden 1994

For første gang siden 1994 er Phil Mickelson ikke en del af det amerikanske hold ved et Ryder Cup og Presidents Cup, da han som ventet ikke fik et af de fire wildcards fra kaptajnen Tiger Woods til Presidents Cup 2019.

49-årige Phil Mickelson har således spillet de seneste 12 udgaver af Presidents Cup og de seneste 12 Ryder Cup dvs. imponerende 24 gange i træk, hvoraf han har været kvalificeret de 20 af gangene. Senest fik han et wildcard til Ryder Cup 2018, men tabte begge sine matcher, og et wildcard til Presidents Cup 2017, hvor han opnåede 3,5 point i fire matcher.

Efter en skuffende periode er Mickelson dog for første gang siden 1993 ikke længere en del af top-50 på verdensranglisten, så det var ventet, at han ikke kom med til Presidents Cup som spiller i år, hvor alle amerikanere er i top-24 på verdensranglisten i denne uge. Mickelson er nr. 61, og har længe været klar over, at han ikke kom på holdet i år:

– Jeg har spillet forfærdeligt i år, og selv hvis jeg vinder i denne uge, så fortjener jeg ikke at blive valgt til Presidents Cup. Der er meget bedre spillere, som har spillet godt i år, så jeg kommer ikke på holdet i år. Men jeg arbejder på at komme stærkt tilbage og spille godt, så jeg kan komme på Ryder Cup holdet næste år, sagde Phil Mickelson på et pressemøde op til WGC – HSBC Champions.

Onsdag lagde Phil Mickelson videoen nedenfor på Twitter, hvor han er klar til at heppe på USA, selvom han ikke selv er på holdet.

GOLFTV sender direkte fra Presidents Cup. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Presidents Cup, leaderboard

Phil Mickelson under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk