AnbefaletMickelson og Bones stopper 25 års samarbejde

Mickelson og Bones stopper 25 års samarbejde

Siden 1992 har Phil Mickelson haft Jim “Bones” Mackay som caddie, men det lange samarbejde er nu stoppet efter gensidig overenskomst. Phil Mickelson får sin bror, Tim, som caddie for resten af sæsonen, mens der utvivlsomt vil blive rift om Bones.

Phil Mickelson og Jim “Bones” Mackay efter sejren i The Open 2013
45 sejre heriblandt fem majors

47-årige Mickelson, der er nr. 24 på verdensranglisten, trak sig fra US Open for at deltage i sin ældste datter Amandas afslutning af high school.

Hans seneste turnering var FedEx St. Jude Classic for to uger siden, hvor han blev nr. 9. Den blev spillet i ugen, hvor det præcis var 25 år siden, at de to begyndte samarbejdet under en kvalifikationsturnering til US Open.

Bones har været på bag’en under 41 af Mickelsons 42 PGA Tour sejre heriblandt fem majors. På verdensplan er det blevet til 45 professionelle sejre, hvor den seneste var The Open 2013.

I det sene efterår 2016 gennemgik Phil Mickelson to operationer på to måneder, mens Bones gennemgik en dobbelt knæoperation.

Tim Mickelson er caddie resten af sæsonen

I resten af sæsonen vil Phil Mickelson have sin bror Tim som caddie. Tim Mickelson var frem til sidste år træner for Arizona State’s college hold, men nu er han manager for kometen Jon Rahm, som han var træner for på Arizona State.

Hurtigt gik der rygter om, at Bones fremover skal være caddie for netop Jon Rahm, men det har Rahm afvist på Twitter. Rahm skriver, at han fortsat vil have Adam Hayes som caddie.

Phil: – Bones er blandt de bedste

– Efter 25 meget givtige og mindeværdige år er Bones og jeg blevet enige om at stoppe vores samarbejde. Vores beslutning er ikke baseret på én episode, men vi føler det er tid til forandring, siger Phil Mickelson i en skriftlig udtalelse.

Mickelson uddyber, at Bones er én af de bedste caddies i verden, så den næste spiller der skal samarbejde med ham, er meget heldig.

Bones: – Havde en drøm om Ryder Cup

Jim “Bones” Mackay har også udsendt en skriftlig udtalelse, hvor han bekræfter, at de er enige om at stoppe samarbejdet.

– Da Phil ansatte mig i 1992 havde jeg en drøm om, at være caddie ved Ryder Cup. Sidste år på Hazeltine spillede Phil sit 11. Ryder Cup i træk. Det var så dejligt at være med på første række, siger Bones og fortsætter:

– Jeg ønsker Phil alt det bedste. Hans spil er stadig på et meget højt niveau, og når han vinder i fremtiden (helt sikkert Masters), vil jeg være blandt de første til at lykønske ham.

Phil Mickelson og Jim “Bones” Mackay” under The Open 2016

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk