PopulærtPGA TourMichael Block og verdenseliten mødes på The Colonial

Michael Block og verdenseliten mødes på The Colonial

En lang række af de største profiler fra sidste uges PGA Championship er til start i Charles Schwab Challenge på Colonial, men selv med flere af verdens bedste i feltet, er manges øjne rettet mod 46-årige Michael Block, der fik en særlig invitation efter sin eventyruge i sidste uges major.

Hele turneringen kan ses på discovery+ (og Eurosport 2, red.) med danske kommentatorer.

Det er igen i år et sandt stjernefelt, der er til start på The Colonial til Charles Schwab Challenge. Verdens nummer et, Scottie Scheffler, fører an med ni af verdens tyve bedste spillere til start i den traditionsrige turnering, der spilles på The Colonial ved Fort Worth i Texas.

Sidste år vandt Sam Burns efter omspil med Scheffler, og Burns er naturligvis med igen og forsvarer sin titel. Derudover kan vi glæde os til at se Viktor Hovland, der blev nummer to i søndags, og nu er oppe som nummer seks i verden. Max Homa er med, og Jordan Spieth, der måtte melde fra senest PGA Tour var i Texas, er blevet klar, og spiller med i sin hjemstat.

Men turneringens helt store historie er naturligvis den 46-årige klubtræner Michael Block, Han tog alle med storm ved PGA Championship, hvor han sluttede på 15. pladsen, og undervejs leverede et Hole-in-one søndag. Efter runden blev Block inviteret til at spille med i denne uge, og fik dermed den sidste plads i feltet, så tilskuerne kommer helt sikkert til at hylde ham hele vejen rundt. Block spiller med Min Woo Lee og Pierceson Coody de første dage, og torsdag aften er de på banen i tv-sendingen.

The Colonial ved Fort Worth i Texas er en af de historiske baner på PGA TOUR, og har siden 1946 været vært for turneringen, der med skiftende sponsorer har skiftet navn flere gange. Turneringen har status som invitationsturnering, og derfor er det et eksklusivt felt på kun 120 spillere, der er med i Charles Schwab Challenge.

Discovery+ sender direkte fra Charles Schwab Challenge med dansk kommentator hver aften, men allerede fra 14.30 dansk tid kan man se PGA TOUR Live og følge de tidlige bolde hele vejen rundt.

Charles Schwab Challenge kan følges på discovery+:
  • Torsdag den 25.5.: 22.00 – 01.00
  • Fredag den 26.5.: 22.00 – 01.00
  • Lørdag den 27.5.: 20.00 – 01.00
  • Søndag den 28.5.: 19.00 – 00.30

Jesper Knudsen og Søren Hansen kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk