RejserGolf- og rejseoplevelserMauritius sommer og vinter. Rejseoplevelser (4)

Mauritius sommer og vinter. Rejseoplevelser (4)

I en række rigt illustrerede artikler fortæller 19huls udsendte, hvordan man kan opleve Mauritius i henholdsvis januar og juli måned. I denne artikel er første kapitel, MAURITIUS I JANUAR, dagbogsnotater fra en rejse til Mauritius midt i østatens normalt våde sæson. Andet kapitel, MAURITIUS I JULI, er reviderede notater fra rejsereporterens tidligere oplevelser blandt golfere og andet godtfolk i østatens normalt tørre sæson. Efter artiklens to kapitler er der en fyldig faktaboks med rejsetips m.v.

MAURITIUS I JANUAR. SOLANA BEACH OG OMEGN

Lyset vækker den sovende klokken syv. Morgengymnastik på altanen. Herligt med en blid, varm brise, der kærtegner og opbløder de stive lemmer. Den stille brusen fra bølgerne, som slår mod koralrevet, afbrydes imidlertid af gartneren, der begynder af slå græs med en vinkelsliber. Nå, okay, det var en tunet græstrimmer, det drejede sig om.

I bad og ned ad trappen, hvor fuglekoret er i gang. Koret er ikke helt afstemt, men det er balsam for øregangen efter den gamle gartners skærende sang.

Underligt med de fugle. De er kommet ud af fjerene og stemmer struberne, men de er vanskelige at spotte i Solanas park, der er som en veritabel botanisk have.

Yoghurt skovles op i en lille skål. Skiver af melon og citrusfrugter lægges op på en tallerken. Dertil juice af passionsfrugt og en café américain, en kaffe, der for de frankofone mauritere er lig med meget tynd kaffe.

Det er lørdag. Alt er godt, når vejret er godt. Og dejligt med det tynde skydække, så man ikke bliver skoldet lige med det samme. Østkysten går fri af regnen i dag, lover vejrudsigten. Cyklonen er på vej nordover langs Madagaskars kyst.

En dansk turist, der har slået lejr under en parasol, har dagsprogrammet klar. ”Det bliver vandret på solvognen med en kriminalroman. Læste i min bog om Tønder-pigen i aftes. Den er altså for trist til strandlæsning!”

Turisterne tager en slapper. Ved stranden eller ved poolen. Og enkelte låner snorkerudstyr i The Boat House, hvor man kan kigge i et ringbind og få en oversigt over lagunens forskellige fisk og koraller.

Når man ikke er nøddebrun på ryg og lår, er det ikke nok med vandfast solcreme på ryggen. Efter tre, fire kvarter på maven i vandet er cremen fra Matas nemlig ikke vandfast længere. Noget flere dumme Dänen er blevet klar over af egen smertelig erfaring. Så på med en vandfast T-shirt!

Glasbåden afgår kl. 11 fra The Boat House. Stefano sejler ud, hvor sidste års cyklon ikke har smadret korallerne, stopper motoren og tøjrer båden til en bøje tæt ved det ydre rev, hvor bølgerne brydes.

Gennem glasbunden kan man se zebrafisk og sommerfuglefisk og grågrønne koraller. Men det hele bliver noget mere interessant, når man glider ned i baljen med snorkel og maske på. Svømmefødder er okay, men man risikerer at ramme korallerne, når de er tæt på havoverfladen, så badesko er et bedre valg.

Når man lige så langsomt lader sig flyde, kommer de små zebrastribede helt tæt på. De ser den mystiske store fisk lige i øjnene og nipper lidt til hans udstrakte fingre. Så kommer en stribe halvstore, grå fisk ind fra højre, som Stefano kalder capitaines, men de haster målbevidst forbi uden at ænse hverken de små fisk eller de store med maske og snorkel.

Der er fine koraller i flere farver, og klovne- og papegøjefisk, og pludselig glider en gullig trompetfisk ind i billedet fra venstre, og lidt efter, fra højre, en åleslank tobakspibefisk, der bortset fra de sorte øjne er nærmest gennemsigtig, og lige så lang som manden med maske og pibe, undskyld, snorkel, i munden.

En times tid i lagunen går hurtigt.

Af med svømmeskoene og på med vandrestøvlerne. I landsbyen Belle Mare et par kilometer nede ad kysten kan man få god og billig frokost i et gadekøkken, som fx samosaer.

Ved en hindu helligdom lidt syd for Solana Beach er to mænd ved at sætte ild til nogle små stykker træ.

”Hinduismen er vag, formløs, mangesidet. Den er alt for alle. Det er næppe muligt at definere den eller endog definitivt sige, om den er en religion eller ikke i ordets almindelige betydning.” Sådan sagde i sin tid Jawaharlal Nehru, socialisten, der i 1947 blev Indiens første premierminister.

Hinduismen er ”alt for alle”. Måske kan det forklare, hvorfor de to mænd ved helligdommen svarer så beredvilligt på mit spørgsmål om, hvorfor de tænder bål foran Ganesha, den indiske elefantgud.

”Vi tænder bål og beder til Ganesha for menneskeheden og for fred i verden. Og for Kumars bror, der er alvorligt syg. Ganesha rydder problemerne af vejen og skaber fredfyldt ro for menneskene.”

Satyans stemme er blid og blød som fløjl og udstråler en forunderlig dyb ro. Han er sociolog og arbejder delvist gratis for at hjælpe mennesker, der har sociale problemer. Budskabet på hans t-shirt, NO LIMITS, kunne meget vel være en kommentar til den grænseløse kærlighed, som Ganesha ønsker at udbrede.

Kumar, til venstre, er tavs. Den veltalende Satyan fortæller, at Kumar er filantrop, der har særlige helende evner, som han bruger til at hjælpe folk i nød. Han arbejder gratis. Hans resultater er løn i sig selv.

Jeg spørger til bassinet foran helligdommen, hvor tamiler af og til går en spadseretur på gloende kul, og får at vide, at hinduer også deltager i den højtid.

”Vi hinduer fejrer også den dydige Pandialé, der gik gennem flammer for at bevise sin ægteskabelige loyalitet. Alle er velkomne til at deltage. Vi deler alt med alle.”

Satyan giver mig sit telefonnummer, og jeg ham mit visitkort, hvor der ud over almindelige personoplysninger også står SERVAS. Jeg forklarer, at det er navnet på en fredsbevægelse, der opstod i Danmark i 1949 (på Askov Højskole, red.), som har til formål at øge forståelsen mellem folk fra forskellige kulturer.

Satyan nikker. “Det er som at høre Mahatma Ghandi. With every true friendship, we build more firmly the foundations on which the peace of the world rests.”

Vi smiler. Også Kumar.

Maven knurrer, og der er endnu et stykke vej til frokosten i Belle Mare. Farvel til Satyan og Kumar. Må vi mødes og fortsætte samtalen en anden god gang.

Om aftenen fortsætter dagens indiske islæt pudsigt nok på Solana, der har indisk mad på menuen og indisk musik på scenen.


MAURITIUS I JULI. ANAHITA OG OMEGN

Anahita Golf and Spa Resort

Snackvognen standser ved teestedet og en smuk kreolsk kvinde rækker en tallerken frem med pindemadder og spørger, om Madame og Monsieur ønsker noget at drikke. Merci til pindene med ost, ananas og druer, drikkevarer er der dog ikke behov for. Golfbilen er vel udrustet og har både GPS og et isskab med vand på køl.

I Anahita Golf Club på Mauritius’ østkyst er forplejningen af ypperste kvalitet, og ”banen heller ik’ så ring’. Han har da gjort det meget godt, ham golfbanearkitekten (Ernie Els, red.),” som en jysk golfspiller formulerer det i klubhuset.

På store reklameskilte i sukkerrørsmarkerne langs vejene står der Anahita – living in your dream. Et udsagn, der er tæt på sandheden. Når man har tjekket ind på resortet og ligger på den hvide sandstrand eller snorkler rundt på koralrevet og ser på farvestrålende tropefisk eller tager en runde golf mellem alskens tropisk fauna med udsigt til takkede grønne bjergtinder mod vest og Det Indiske Ocean mod øst, ja, så er det lidt som om, man lever i en drøm.

Golfklubben har navn efter Anahita, den persiske gudinde for frugtbarhed, og det er da også et frugtbart udbytte klubben har fået ved at samarbejde med de internationale golfforbund. Blandt andet lægger Afrasia Bank Mauritius Open af og til vejen forbi.

Denne vinterdag i juli er rough og semirough klippet helt ned, og med brede fairways har vi almindelige amatørgolfere gode chancer for at ramme bermudagræsset på den veltrimmede fairway. Banen er 6828 meter fra den såkaldte Ernie Els tee, men der er heldigvis fire andre teesteder man kan vælge, så selv højhandicapperen kan nyde den sublime bane uden at bande alt for meget over udfordringerne.

Det er interessant at læse baneguiden, som banearkitekten selv har forfattet. Ernie Els kommer ikke alene med gode råd til, hvordan de enkelte huller kan spilles mest hensigtsmæssigt, han kan ikke lade være med at kommentere de smukke omgivelser.  Om 17. skriver han bl.a., at han har spillet mange smukke golfbaner, “but trust me, it’s hard to beat the views of the Bay and the Indian Ocean…”.

Og om 18. deler Els roser ud til selv: “This is one of the best finishing holes that I’ve seen anywhere in the world”.

Ja, selv et par jyder er tilbøjelige til at give banearkitekten ret. ”Det hul er såmænd ik’ så ring’!”

Dette var fjerde del i serien – femte del kan læses her. Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.

Tekst: Kim Boje

Fotos

  • Hervé Dourver (havskildpadde)
  • fra januar måned: Kim Boje
  • fra juli måned: Mads og Kim Boje

GOLF

HOTELLER OG PENSIONATER

Mulighederne er legio. ”Der er hoteller og pensionater i alle prisklasser på Mauritius. Lige fra de vildeste luksushoteller til over 10.000 kr. pr. dag og pensionater til under 200 kr. (…) Derudover findes der henved 1.000 private udlejere, der udbyder alt lige fra hele villaer til gæstehus og værelser” (E. M. Fonsenius, Mauritius. Guide til øen i Det indiske Ocean, s. 28). Her et par meget forskellige overnatningsmuligheder:

KORALREVET

SERVAS

  • Servas Danmark. Uddrag fra forsiden: ”Mød de lokale hjemme hos dem selv. (…) Servas er en international bevægelse, der har mere end 15.000 servasværter i mere end 135 lande på seks kontinenter. Servas er uafhængig af økonomiske, religiøse eller politiske interesser, og er baseret på frivilligt ulønnet arbejde. Servas i hvert land er en selvstændig organisation, som er medlem af Servas International. Servas kan give dig en meningsfuld rejse, en mulighed for at lære et land og dets befolkning at kende indefra, og en mulighed for at finde venner for livet,” https://servas.dk/forside/
  • Servas International, https://servas.org/

VEJRET

Danske og udenlandske hjemmesider, der reklamerer for ture til Mauritius, gør desværre meget sjældent opmærksom på, at man i regntiden december-marts skal forvente meget høj luftfugtighed og regnfuldt vejr og omkring 35 grader om dagen og 25 om natten. Man kan også få enkelte solrige dage i den våde tid, og det betyder meget høj grillfaktor, så teetiden bør placeres i den årle morgenstund.

Fra april til november kan man forvente tørt, solrigt vejr og omkring 27 grader om dagen og 17 om natten. Det betyder dog ikke, at man ikke kan få enkelte regnbyger i den tørre tid, men det generer sjældent golfspillerne, der kan golfe i alle juli måneds lyse timer.

Eric Maurice Fonsenius skriver om cyklonerne, at de ”opstår i den østlige del af Det indiske Ocean i månederne november til april. (…) Skulle du være så ’uheldig’ at løbe ind i en cyklon under din ferie, så vær ikke ked af det, det kan godt være en ganske positiv og spændende oplevelse (Mauritius. Guide til øen i Det indiske Ocean, Forlaget BoD, 2022, s. 23).”

PS: Dag og nat er næsten lige lange. Solens store pære tændes klokken 6 og slukkes klokken 18. Det varierer maksimalt en time i løbet af året.

TRANSPORT

Opholder man sig udelukkende på et resort vil man leve i en parallelverden, hvor man glimrende kan fordrive tiden på den hvide sandstrand eller i den turkisblå lagune. I eget køretøj derimod kan man let komme rundt på hele Mauritius og danne sig et indtryk af, hvordan almindelige kreoleres hverdag ser ud. Og ikke at forglemme: man vil kunne lægge en rute, der går forbi alle øens fremragende golfbaner!

NB: Kør forsigtigt i Mauritius. Landevejene er ofte bulede og hullede og altid smalle med en dyb grøft i siderne for det tilfælde, en cyklon hælder vand ud over øen. På alle veje – også de firesporede – kan man sagtens møde cykler og knallerter og folk, der krydser vejbanen til fods.

GUIDEBØGER OG REJSESKILDRINGER

  • Eric Maurice Fonsenius, Mauritius. Guide til øen i Det indiske Ocean, Forlaget BoD, 2022
  • Alexandre Richards, Mauritius. Rodrigues. Réunion, The Bradt Guide, 2022
  • Maurice. Rodrigues, Michelin, Le Guide Vert, 2020

AVIS

Mauritius Times, http://www.mauritiustimes.com/

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk