Challenge TourMade in Denmark Challenge rykker til Frederikshavn Golf Klub

Made in Denmark Challenge rykker til Frederikshavn Golf Klub

Made in Denmark Challenge presented by FREJA afvikles i 2020 under nordlige himmelstrøg, når Frederikshavn Golf Klub inviterer til golf i international topklasse. Samtidig bliver Danmarks bedste golfspiller ambassadør for turneringen.

Stolthed i klubben

Det er første gang, Frederikshavn Golf Klub lægger græs til Challenge Touren, og i det nordjyske ser man frem til at byde fremtidens golfstjerner velkommen.

– Vi ser det som en stor cadeau og er stolte over at skulle være vært for så stort et arrangement, det første i den størrelsesorden nogensinde i Vendsyssel. Samtidig passer det rigtig godt ind i vores strategi for fremtidig udvikling af klubben og sporten, siger formand i Frederikshavn Golf Klub, Kim Stubbergaard Reese, og fortsætter;

– Et så stort arrangement kræver stor støtte og opbakning, ikke bare fra vores medlemmer men også fra sponsorer, samarbejdspartnere og ikke mindst Frederikshavn som by. Derfor håber og tror vi, at alle vil bakke op om denne store event. Det er en af de største golfturneringer i Europa, så det vil helt sikkert sætte byen på Europakortet, og vi vil fra Frederikshavn Golf Klubs side gøre alt, hvad vi kan for, at arrangører, spillere, tilskuere og sponsorer får en fantastisk oplevelse heroppe, og at det bliver en fest for hele byen og landsdelen, slutter Kim Stubbergaard Reese.

Danmarks bedste golfspiller vender hjem – som ambassadør

Selvom Frederikshavn Golf Klub er et ubeskrevet blad som værtsklub for store turneringer, så har klubben dog leveret Danmarks pt. bedste golfspiller, Lucas Bjerregaard.

– Det glæder mig helt vildt at min barndomsklub skal være vært for en Challenge Tour, siger Lucas Bjerregaard der nærmest er vokset op i klubben og samtidig har meldt sig som ambassadør for turneringen.

– Made in Denmark Challenge er en vigtig brik i udviklingen af talenter i Danmark og det er en stor ting af turneringen kommer til byen, så jeg håber alle i klubben, byen og lokalområdet vil bakke op om turneringen. Jeg regner bestemt også med at kigge forbi i løbet af ugen medmindre min kalender pludselig ændrer sig, slutter verdens nummer 77, Lucas Bjerregaard.

Formålet er at fortsætte udviklingen af danske talenter

Også Made in Denmark Promotor, Flemming Astrup glæder sig over, at Made in Denmark Challenge by FREJA igen finder vej til en ny klub.

– Jeg synes, det er fantastisk, at Made in Denmark Challenge by FREJA kommer rundt i forskellige klubber og promoverer Made in Denmark og de danske golftalenter, siger Flemming Astrup.

– I samarbejde med FREJA og Lucas (red. Lucas Bjerregaard) er Made in Denmark Challenge med til at promovere golfen og fortsætte udviklingen af danske talenter, så vi kan fortsætte fødekæden til Europa Touren. Hele konceptet med Made in Denmark Challenge er at lukke hullet mellem ECCO Touren og Europa Touren, så vi også i fremtiden har nogle danske stjerner på absolut øverste hylde. Og vejen til Europa Touren går nu engang oftest via Challenge Touren, uddyber Astrup, der allerede nu ser effekten af Challenge Tour arbejdet samt Team Made in Denmark.

– Vi har i en årrække nu – på grund af vores Challenge Tour – kunnet give en række danskere nogle starter og noget erfaring på Challenge Touren. Spillere som Benjamin Poke, Martin Leth Simonsen, Rasmus Højgaard, Nicolai Højgaard, Niklas Nørgaard Møller, Martin Ovesen, Nicolai Kristensen m.fl. har gennem Team Made in Denmark fået mulighed for at snuse til Challenge Touren. Og derfor er Made in Denmark Challenge by FREJA rigtigt vigtig, slutter Flemming Astrup.

Made in Denmark Challenge presented by FREJA i Frederikshavn Golf Klub afvikles fra 12. – 15. august og slutter dermed for andet år i træk på en lørdag.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk