PopulærtDP World TourLucas fører Open de France efter hole-in-one

Lucas fører Open de France efter hole-in-one

Lucas Bjerregaard fik en forrygende start på 100th Open de France, hvor han lavede hole-in-one og fører efter første runde.

Som skrevet i formiddags så lavede Lucas Bjerregaard hole-in-one med et 7-jern på det 185 meter lange 2. hul. Det var hans første hole-in-one nogensinde, men der var særskilt præmie. Havde han slået det ultimative slag på 16. hul, så havde han vundet en BMW.

Lucas gik første runde i -5 på Le Golf National, og fører foran den forsvarende mester Bernd Wiesberger, Thomas Pieters, Thongchai Jaidee og Adrian Otaegui i -4.

Brødrene Francesco og Edoardo Molinari er begge på 6. pladsen i -3, som de deler med Mathieu Daceottignies-Lafon og Chris Hanson.

Lasse er i top-10
Lasse Jensen fik også en god start, da han er på en delt 10. plads i -2, mens Anders Hansen og Joachim B Hansen deler 18. pladsen i -1.

Thomas Bjørn er nr. 82 i +3, Jeff Winther nr. 101 i +4 og Morten Ørum Madsen er nr. 120 i +5.

Værre gik det for Thorbjørn Olesen, der er nr. 150 i +9. I 2011 spillede Thorbjørn Olesen med om sejren i Open de France, men efter en bogey på sidste hul blev han nr. 2, da Thomas Levet vandt. Siden har Thorbjørn misset cuttet tre gange i turneringen, og han kommer næppe med i finalerunderne i år.

McIlroy gik første runde i par
Andy Sullivan er nr. 10 i -2 og Chris Wood nr. 18 i -1, mens Rory McIlroy fik en lidt skuffende start med en runde i par, der placerer ham som nr. 29.

Rafa Cabrera Bello er nr. 62 i +2, Lee Westwood og Martin Kaymer er nr. 82 i +3 mens Danny Willett er nr. 101 i +4.

Noget overraskende er Graeme McDowell, der vandt turneringen i 2013 og 2014, blandt de sidste i feltet som nr. 150 i +9.

Lucas spiller med et nyt golfsæt 
Lucas’ spiller med et helt nyt golfsæt, da hans bag er forsvundet på vejen fra Aalborg til Paris. Flyselskabet har endnu ikke fundet det, men Nike lavede hurtigt et nyt sæt med de samme specifikationer.

Der spilles om fire pladser i The Open
Turneringen er en del af The Open Qualifying Series, så de fire bedste i top-12 – der ikke i forvejen er kvalificeret – får en plads i The Open, som spilles på Royal Troon fra den 14. – 17. juli.

På leadeboardet er der et The Open logo ud for de spillere, som allerede er kvalificeret.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fra torsdag kl. 10:30. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv. Se starttider for anden runde i denne artikel.

100th Open de France, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk