PopulærtDP World TourLucas delte mod Keegan Bradley efter 3-putts på 16. og 18. hul

Lucas delte mod Keegan Bradley efter 3-putts på 16. og 18. hul

Lucas Bjerregaard spillede ikke sin bedste golf, men det var nok til et halvt point mod Keegan Bradley i anden runde af WGC – Dell Technologies Match Play, hvor Lucas fører sin pulje.

Onsdag vandt Lucas over Justin Thomas, og mod Keegan Bradley kom han foran, da han vandt 2. hul. Lucas tabte dog 4., 6. og 7. hul, inden han vandt 8., så han var 1 ned efter for-ni.

Lucas udlignede ved at vinde 10. hul, men kom hurtigt bagud igen, da han tabte 11. hul. Det blev lige igen da Lucas vandt 13. hul, og Lucas kom 1 op da han vandt 14. hul. Det var femte hul Lucas vandt i matchen, og alle var vundet med pars, så det var ikke en synderligt velspillet match.

I hulspil handler det om at være bedre end sin modstander, og Lucas havde gode muligheder for endnu en sejr, men tabte 16. hul til en par, da han 3-puttede. Efter en flot birdie på 17. kom Lucas igen 1 op, men matchen blev delt, da Lucas lavede endnu et 3-putt for bogey på det korte 18. hul.

Lucas fører puljen, og kan selv afgøre det

I den anden puljematch vandt Justin Thomas 3 & 1 over Matt Wallace, så Lucas fører puljen med 1,5, point foran Justin Thomas og Matt Wallace med 1 point. Keegan Bradley har ½ point, så han har ikke længere mulighed for at vinde puljen.

Fredag skal Lucas spille mod Made in Denmark 2018 vinderen Matt Wallace. Starttiderne offentliggøres først når anden runde er færdigspillet, så artikel med alle starttider kan ses her på 19hul.dk fredag formiddag.

Direkte på Viasat Golf og Viaplay.dk

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte hver aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

WGC – Dell Technologies Match Play, leaderboard

WGC – Dell Technologies Match Play, stillingen i puljerne

WGC – Dell Technologies Match Play, brackets – de sidste 16

Spillernes vej til finalen – tryk på billedet for at se det i større format:

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open, der blev afkortet til tre runder. Niklas Nørgaard kæmpede for top-10, men sluttede udenfor top-30. Det var første...

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship på Asian Tour og Korean Golf Tour. Inden finalerunden førte Junghwan Lee fra Sydkorea i -11...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk