PopulærtDP World TourLucas blev nr. 2 i Omega European Masters efter tabt omspil til...

Lucas blev nr. 2 i Omega European Masters efter tabt omspil til Fitzpatrick

Lucas Bjerregaard gik dagens bedste finalerunde i Omega European Masters, hvilket bragte ham i omspil mod den forsvarende mester Matthew Fitzpatrick. Et omspil som blev vundet af Fitzpatrick, der nu er den yngste englænder til at nå fem Europa Tour sejre.

Inden finalerunden førte den forsvarende mester Matthew Fitzpatrick i -14 foran Mike Lorenzo-Vera i -12, mens Lucas Bjerregaard var blandt fem spillere på en delt 3. plads i -10.

Med en finalerunde i -7 førte Lucas i klubhuset indtil Matthew Fitzpatrick for tredje dag i træk lavede birdie på 18. for en runde i -3.

De to sluttede i -17, så de skulle i omspil på 18. hul, hvor Matthew Fitzpatrick sikrede sig sejren med en birdie mod Lucas’ par. Det var Lucas Bjerregaards tredje top-10 placering i træk, da han blev nr. 9 i D+D Real Czech Masters og nr. 6 i Made in Denmark, hvor Fitzpatrick blev nr. 7.

Fitzpatrick er den første siden Seve Ballesteros i 1977 og 1978, som vinder Omega European Masters to år i træk.

Kjeldsen lige udenfor top-10

Søren Kjeldsen blev nr. 12 i -7 efter en afsluttende runde i -1, mens Lasse Jensen og Jeff Winther missede cuttet.

Mike Lorenzo-Vera blev nr. 3 i -15, Nacho Elvira nr. 4 i -12 og Daniel Brooks nr. 5 i -11.

Charl Schwartzel sluttede på en 8. plads i -9, Lee Westwood blev nr. 12 i -7 og Made in Denmark vinderen Matt Wallace nr. 51 i par.

24 år og fem Europa Tour sejre – yngste englænder

Matthew Fitzpatrick fyldte 24 år for 8 dage siden, og det var hans femte Europa Tour sejr. Hans tidligere sejre er British Masters 2015, Nordea Masters 2016, sæsonfinalen DP World Tour Championship Dubai 2016 samt Omega European Masters sidste år. Han har således vundet i alle sine fire sæsoner på Europa Touren siden han fik kortet via Tourskolen i 2014.

Med 24 år og otte dage er han den hidtil yngste englænder til at nå fem Europa Tour sejre. Nick Faldo havde den hidtidige rekord, men han var 25 år og 65 dage, da han vandt sin femte sejr. De fem sejre er vundet i 106 Europa Tour turneringer.

Fitzpatrick spillede Ryder Cup i 2016, men kvalificerede sig ikke år, ligesom han ikke fik ét af de fire wild cards.

Omega European Masters, resultat

Matthew Fitzpatrick – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk