Challenge TourLucas bedst i optakten på havnen

Lucas bedst i optakten på havnen

Hvem der er den hurtigste knallert på havnen, fik vi ikke svar på, men til gengæld ved vi nu hvem der slår længst, og hvem der er bedst til at slå tennisbolde ind i bagagerummet på en Mercedes.

Mandag eftermiddag satte Søren Kjeldsen og Lucas Bjerregaard otte danske Challengetour spillere stævne på havnen i Aalborg i Ejner Hessels Star Challenge, en femkamp, hvor der både skulle slås langt og puttes præcist. Et par hundrede tilskuere var mødt op, og de fik en times underholdning hvor der var lige så mange grin og kække kommentarer som der var golfslag.

MIDCH_2_27juni16Spillerne slog efter en flydende green, dystede i long driving i Limfjorden, forsøgte at ramme en gong-gong 100 meter ude i vandet, puttede på et gulvtæppe, før de sluttede af med at slå tennisbolde ind i bagagerummet på en Mercedes. Alt sammen afviklet i en fantastisk stemning, men også med tydelige nerver hos et par af de knap så rutinerede spillere, der ikke er vant til de mange tilskuere omkring sig.

Mens Søren Kjeldsen vandt sin ”favoritdisciplin”, ram en flydende green 100 meter ude, så skulle der måles helt præcist før Lucas Bjerregaard kunne strække armene i vejret som vinder af ”Længste Drive” delen. Lucas slog bolden imponerende 297,4 meter ud i Limfjorden, mens Aalborgs Kasper Estrup kun var 20 centimeter kortere.

På ”greenen” eller den røde løber var Martin Ovesen helt suveræn med tre perfekte putts, mens Lucas Bjerregaard også havde styr på de gule tennisbolde, og fik slået en af tre ind i bagagerummet på en Mercedes. Da pointene blev talt op havde Lucas Bjerregaard flest, og han vandt Ejner Hessel Star Challenge foran Martin Ovesen med Søren Kjeldsen på tredjepladsen.

En herlig eftermiddag blev afsluttet med koncert med Hardinger Band – og fra i dag er i Aalborg Golf Klub det hele foregår. Made in Denmark Challenge spilles fra torsdag til søndag med gratis adgang alle dage.

MIDCH_3_27juni16

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Forsinket pga. alvorligt uheld – Starttider i US PGA Ch’ship, fredag

Opdateret kl. 13:40: Anden runde begynder kl. 14:35 dansk tid (8:35 lokal tid). Alle starttider nedenfor begynder med 1 time og 20 minutters forsinkelse. Nicolai...

Rekord af Schauffele og flot dansk start på US PGA Ch’ship

Alle tre danskere er i top-50 efter første runde af US PGA Championship på Valhalla GC i Louisville, Kentucky, hvor Xander Schauffele satte ny...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk