PopulærtLadies European TourLee-Anne Pace vandt SA Women’s Open for femte gang!

Lee-Anne Pace vandt SA Women’s Open for femte gang!

Lee-Anne Pace vandt Investec South African Women’s Open for femte gang efter et seks huller langt omspil. Turneringen var tællende til LET og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det var sæsonfinale.

I +7 efter anden runde var Linette Holmslykke ét slag fra at klare cuttet, mens Smilla Sønderby i +15 sluttede endnu længere tilbage.

Lee-Anne Pace vandt foran Magdalena Simmermacher

Halvvejs førte Becky Brewerton i -7 og med fire slag. Brewerton gik tredje runde i +2, men scores var generelt høje, så det var nok til at udbygge føringen til fem slag, da hun førte i -5 foran Maiken Bing Paulsen i par.

Det endte dramatisk, da Lee-Anne Pace og Magdalena Simmermacher gik -2 for at slutte i par, og det vist sig at være nok til et omspil, da Becky Brewerton gik +6 og sluttede på en 3. plads i +1.

Omspillet blev en langstrakt affære, da Lee-Anne Pace først vandt på sjette omspilshul.

Becky Brewerton blev som nævnt nr. 3, mens Cassandra Alexander og Felicity Johnson delte 4. pladsen i +3. Agathe Sauzon blev nr. 4 i +5, mens sidste uges vinder Linn Grant var blandt spillerne på en delt 7. plads i +6.

11 sejre på LET, 14 på Sunshine Ladies Tour og 1 sejr på LPGA

Det var Lee-Anne Paces 11. sejr på LET, mens hun har vundet 14 gange på Sunshine Ladies Tour. Hun har vundet South African Women’s Open hele fem gange i 2014, 2015, 2017, 2021 og 2022.

Hun har vundet en enkelt gang på LPGA med sejr i Blue Bay LPGA 2014.

Becky Brewerton kæmper for at komme tilbage

Sejren glippede for 39-årige Becky Brewerton, der kæmper for at komme tilbage til tidligere tiders form. Hun vandt Ladies English Open 2007 og Open De España Femenino 2009, og har spillet Solheim Cup i 2007 og 2009. De seneste år har hun dog haft det svært med en spillemæssig krise, og hun har LET kortet i år via en 9. plads på Tourskolen i december.

Julie Tvede vandt South African Womens Open i 2008

Der har været en dansk vinder af South African Womens Open, da Julie Tvede vandt i 2008, hvor den dog ikke var tællende til LET. Det har den kun været fra 2012-14 og så igen fra 2018.

Herrernes South African Open har også haft en dansk vinder, da Morten Ørum Madsen vandt i 2013, hvor den var tællende til Europa Tourens 2014 sæson.

Investec South African Women’s Open, resultat

Becky Brewerton – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Juliana Hung vandt IOA Championship med ni slag!

Rookien Juliana Hung fra Taiwan vandt IOA Championship Presented by Morongo Casino Resort & Spa, hvor Nicole Lørup missede cuttet. Nicole Lørup gik de første...

Brendan Steele & Ripper GC med Cam Smith vandt LIV Golf Adelaide

Brendan Steele vandt den individuelle turnering ved LIV Golf Adelaide, hvor Ripper GC vandt holdturneringen efter det første hold-omspil på LIV Golf. Sidste år var...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk