G4D TourLawlor fører fortsat, men Frederik BC spiller med om sejren i The...

Lawlor fører fortsat, men Frederik BC spiller med om sejren i The G4D Open

Brendan Lawlor fører The G4D Open med et enkelt slag inden finalerunden. Danske Frederik Brokfelt-Christiansen er nr. 3 og blot to slag fra førstepladsen på Woburn i England. Se højdepunkter fra 2. runde i videoen ovenfor, og læs mere om formatet med 9 forskellige rækker nederst i denne artikel.

28-årige Brendan Lawlor, der vandt The G4D Open 2023, fører den overordnede række med hele feltet i +2 foran Thomas Colombel i +3.

18-årige Frederik Brokfelt-Christiansen, der er den yngste i feltet, var nr. 2 efter 1. runde, og overtog føringen med tre birdies på de første 3 huller. Det endte  dog med et farverigt scorekort og en runde i +2 for anden dag i træk, så han er nr. 3 i +4 foran Thomas Blizzard i +6.

Frederik Brokfelt-Christiansen har skoliose, der er en ryglidelse med en skævhed i ryggen. Efter eget udsagn generer det ham dog ikke mens han spiller, men han bliver meget træt efterfølgende. Han er i rækken ST2 (Standing 2), som han fører i +4 foran Michael Browne i +11.

Frederik Brokfelt-Christiansen under The G4D Open 2025 – Foto: Matthew Lewis / R&A

Brendan Lawlor har det sjældne Ellis–van Creveld syndrom, der er karakteriseret ved, at han ikke er så høj og har korte lemmer, men det hindrer ham ikke i at spille meget god golf.

Den forsvarende mester Kipp Popert, som er WR4GD verdens ranglisten, spiller ikke med efter en operation i foden tidligere på året, men han går caddie for vennen Chris Biggins.

Delt føring i  kvinderækken

I kvinderækken deler Jennifer Sräga og den forsvarende mester Daphne van Houten føringen i +27 foran Aimi Bullock i +31.



Ni rækker baseret på handicap eller særlige behov

Der er 80 spillere fra 20 forskellige lande i G4D Open. A Class med alle 80 er den primære række, der er rækker for herrer og kvinder.

Derudover er de 80 spillere inddelt i ni forskellige rækker baseret på deres handicap eller særlige behov, og der spilles fra fire forskellige teesteder. Nogle står og går, nogle sidder ned mens andre har intellektuelle eller visuelle udfordringer, som er baggrunden for inddeling i de ni rækker.

Både mænd og kvinder, pro’er og amatører deltager således i samme felt. Efter tre runder slagspil brutto kåres én overordnet vinder (A Class), som er den der brugte færrest slag. Man kårer også herre og kvinde vinder samt en vinder i hver af de ni klasser.

The G4D Open, leaderboard

Jennifer Sraga under The G4D Open 2025 – Foto: Matthew Lewis / R&A

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Starttider i US PGA Championship 2025, fredag

Se alle starttider for fredagens 2. runde af US PGA Championship med fem danskere i feltet. Efter 1. runde er Rasmus Højgaard nr. 9 i...

Frederik Brokfelt-Christiansen er nr. 2 efter 1. runde af The G4D Open – Lawlor fører

18-årige Frederik Brokfelt-Christiansen er på en delt 2. plads efter den 1. af 3 runder i The G4D Open på Woburn. Se højdepunkter fra...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk