PopulærtPGA TourLaird fører Barracuda Championship med 15 point

Laird fører Barracuda Championship med 15 point

Der er to PGA Tour turneringer i denne uge. Der er størst fokus på WGC – Bridgestone Invitational, mens Barracuda er en noget mindre turnering, hvor der spilles om en præmiesum på $ 3,2 mio.

Der spilles efter et modificeret stablefordsystem, hvor en albatros giver 8 point, en eagle giver 5 point, en birdie er lig 2 point mens der er 0 point for en par. En bogey giver -1, mens en dobbeltbogey eller værre giver -3 point.

Man skal således have så mange point som muligt. Martin Laird lavede otte birdies og en enkelt bogey, så han fører med 15 point foran Greg Chalmers, Camilo Villegas og Gary Woodland med 14 point. Woodland lavede tre bogeys, men også en eagle og seks birdies.

Den forsvarende mester J.J. Henry, der også vandt i 2012, er langt tilbage i feltet som nr. 114 i -2

Martin Laird deltager i turneringen for tredje gang, og hans hidtil dårligste placering er en 6. plads i 2014! I 2008 blev han nr. 5, mens han blev nr. 2 i 2009.

Der spilles om én plads i The Open
Da Greenbrier Classic er blevet aflyst pga. oversvømmelse på banen, er Barracuda Championship nu en del af The Open Qualifying Series. Den bedste i top-5 – der ikke i forvejen er kvalificeret – får således en plads i The Open, som spilles på Royal Troon fra den 14. – 17. juli.

På leadeboardet er der et The Open logo ud for de spillere, som allerede er kvalificeret.

C More Golf sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Barracuda Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Schauffele fører – Scheffler i top-5 efter dramatisk fredag

Anden runde af US PGA Championship blev forsinket, så 17 spillere mangler at færdigspille de sidste huller. Thorbjørn Olesen og Rasmus Højgaard er sikkert...

Scottie Scheffler anholdt inden anden runde af US PGA Ch’ship

Scottie Scheffler, der er nr. 1 på verdensranglisten, blev anholdt og lagt i håndjern tidligt fredag morgen på vej mod anden runde af US...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk