Danish Golf ChampionshipKonkurrence: Putt mod Kjeldsen på hul 16 – Sådan deltager du i...

Konkurrence: Putt mod Kjeldsen på hul 16 – Sådan deltager du i lodtrækningen

Du har nu muligheden for at vinde en puttekonkurrence med Søren Kjeldsen, ved Made in Denmark Pro-Am onsdag den 24. august – og det bliver med selveste H.K.H. Kronprins Frederik som nærmeste tilskuer.

Køb en birdie-and og deltag i lodtrækningen
For at deltage i konkurrencen skal du støtte KidsAid og købe en af de berømte birdie-ænder. Med pivedyret følger en lodseddel med et nummer, og det er dét nummer, der nu kan sikre dig en puttedyst mod Søren Kjeldsen.

2 numre vil blive udtrukket på Himmerland Hill, når Pro-Am holdet bestående af H.K.H. Kronprins Frederik, Lars ”Dyne” Larsen, Tom Kristensen og Søren Kjeldsen kommer forbi.

De to heldige lodtrækningsvindere skal omgående på 16. green foran Himmerland Hill dyste i en putte-konkurrence med Søren Kjeldsen mens H.K.H. Kronprins Frederik, Lars Larsen og Tom Kristensen kigger på (og hilser på).

*Du skal være til stede på Himmerland Hill, når bolden med Kronprinsen, Lars “Dyne” Larsen, Tom Kristensen og Søren Kjeldsen kommer forbi. Er du ikke til stede, trækkes omgående en ny vinder.

Køb din Birdie-and i KidsAid shoppen onsdag mellem kl. 09.00 og 16.00
Du kan købe din birdie-and i KidsAid shoppen i teltbyen tæt på Himmerland Hill onsdag i tidsrummet 9.00 – 16.00. Prisen er 50 kroner, og inkluderer både en birdie-and samt den lodseddel, der altså kan sikre dig en absolut uforglemmelig oplevelse.

Det populære birdie-dyr har tidligere år været nærmest synonym med Himmerland Hill, så det kan også være en god ide´at sikre dig dit eksemplar allerede onsdag. Sidste år blev der solgt i alt 3.000 ænder, udsolgt, og i år håber man på endnu mere succes.

Støt et godt formål
Når du køber en birdie-and hos KidsAid støtter du syge børn og unge i Danmark. Dine 50 kroner er med til at forsøde tilværelsen for syge børn på de danske hospitaler.

Om KidsAid og Made in Denmark samarbejdet:

KidsAid Danmark er igen Charity Partner ved et af Danmarks største golfevents; Made in Denmark 2016!
Made in Denmark 2015 endte med et fantastisk beløb på 375.000 kr. til syge børn og unge, hvorfor at KidsAid gør endnu mere ved Made in Denmark 2016!

Sidste års store hit ”KidsAid Birdie ænder”, som skabte glæde hos både børn og voksne, kommer igen til Made in Denmark – denne gang med ikke bare 3, men 4 flotte og rappende modeller.

Yderligere, så støtter spillere, virksomheder og privatpersoner op med donationer og hjælp, således at vi sammen kan samle endnu flere penge sammen end sidste år.

KidsAid kæmper for at skabe trivsel, håb og glæde for syge børn og unge i Danmark og alle pengene fra samarbejdet mellem KidsAid og Made in Denmark går direkte til den gode sag.

KidsAid-boern

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk