Danish Golf ChampionshipKjeldsen og Helligkilde i top-5 inden finalerunderne af Made in HimmerLand

Kjeldsen og Helligkilde i top-5 inden finalerunderne af Made in HimmerLand

Ross McGowan fastholdt føringen i Made in HimmerLand, hvor otte af de 17 danskere klarede cuttet.

Søren Kjeldsen, der har været uden bogeys i de første to runder, gik anden runde i -5 og deler 4. pladsen i -12 med Marcus Helligkilde, som var rundt i -4.

Jeff Winther med -4 og Rasmus Højgaard med -1 deler 17. pladsen i -9, og de skal spille sammen lørdag med start kl. 12:15.

Lucas Bjerregaard og Christian Jacobsen deler 41. pladsen i -6, og de skal også spille sammen lørdag fra kl. 10:05. Lucas var rundt i par, mens ECCO Tour spilleren Christian Jacobsen var bedste dansker med -6 i anden runde.  Han har vundet to ECCO Tour turneringer denne sommer med sejre i UNICEF Championship og Esbjerg Open by Totalenergies.

Thorbjørn Olesen klarede cuttet som nr. 49 i -5, hvilket også var hans score for dagen, mens Oliver Hundebøll er nr. 61 i -4 efter en runde i -5.

Thorbjørn Olesen – Foto: golfsupport.nl / Torben Haglund
Dyr 10’er på sidste hul af Niklas Nørgaard Møller

73 spillere i -4 eller bedre klarede cuttet, så Thomas Bjørn og Nicolai Højgaard var ét slag fra at komme med i weekenden.

På papiret er Niklas Nørgaard Møller, Sebastian Friedrichsen og Lasse Jensen i par noget længere fra et klaret cut. Men Niklas Nørgaard Møller var i par for dagen og -6 inden sidste hul, og kunne således have klaret cuttet med en dobbeltbogey på det svære 18. hul. Desværre kom han dog i store problemer med et skævt drive og en uspillelig bold, og senere brugte han flere slag i den kraftige rough bag greenen. Det endte med en 10’er og en runde i +6.

Morten Ørum Madsen og Joachim B Hansen sluttede i +2 efter runder i henholdsvis +4 og -1, Nicolai Tinning i +3 efter en runde i par og Jeppe Kristian Andersen i +9 efter en runde i +4.

McGowan fører fortsat med ét slag

Efter -9 i første runde gik Ross McGowan anden runde i -6, så han fører i -15 foran Francesco Laorta og Richard Mansell i -14. Kjeldsen og Helligkilde deler 4. pladsen i -12 med Ewen Ferguson og Tom Lewis.

Oliver Wilson, Matthew Southgate, Robert MacIntyre og John Catlin deler 8. pladsen i -11.

Kaptajnen og alle fire fra top-100 missede cuttet

Ryder Cup 2023 kaptajnen Luke Donald begyndte dagen som nr. 33 i -4, men efter +1 i anden runde var han ét slag fra at klare cuttet.

Vicekaptajn Edoardo Molinari klarede cuttet som nr. 49 i -5, og han kan kigge nærmere på Thorbjørn Olesen i tredje runde, hvor de to skal spille sammen.

Der var fire spillere fra top-100 på verdensranglisten i feltet, og alle missede cuttet. Adri Arnaus (nr. 67 på verdensranglisten), Pablo Larrazábal (70) og Nicolai Højgaard (98) i -3 var ét slag fra at klare cuttet mens Thriston Lawrence (87) sluttede to slag fra cutgrænsen.

Feltets eneste amatør, engelske Harley Smith, var +4 og missede således også cuttet

Se sendetiderne i denne artikel eller på 19hul.dk/tv.

Made in HimmerLand, leaderboard

Søren Kjeldsen under Made in HimmerLand 2022 – Foto: golfsupport.nl / Torben Haglund

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

15-årig imponerede da Tim Widing vandt LECOM Suncoast Classic

Svenske Tim Widing vandt sin første Korn Ferry Tour sejr efter omspil i LECOM Suncoast Classic. Inden finalerunden var det Patrick Cover i spidsen i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk