ECCO TourKanonrunde sender Østerby i førerbold – Suhr holder sig fremme

Kanonrunde sender Østerby i førerbold – Suhr holder sig fremme

Victor Østerby gik mandag en stærk runde ved PGA Catalunya Resort Championship, da han kun brugte 66 slag (-6), på den krævende Stadium Course.

Kanonrunden sender Østerby frem på andenpladsen blot et slag efter den førende svensker, Ola Johansson, mens Oliver Suhr holder sig fremme på en delt fjerdeplads inden tirsdagens finalerunde.

Og Victor Østerby, der er tilbage på ECCO Touren efter en 2016-afstikker til Asien, var godt tilfreds efter dagens imponerende runde. En runde, der blev indledt med en bogey men som efterfølgende bød på fem birdies og en eagle.

– Jeg spillede bare godt. Jeg gav mig selv chancer (birdiechancer red.) hele tiden, og så fik jeg nogle putts i engang imellem, fortæller Østerby, der ser frem til årets første førerbold.

– Målet i morgen er egentlig bare at gøre mit bedste på hvert slag. Men det er fedt at være i førerbolden og have muligheden for sejr eller et topresultat. Det er jo derfor, jeg spiller golf, slutter Smørum-spilleren.

Tilfreds Oliver Suhr holder sig fremme

Victor Østerby er i samlet syv under par, sammen med Antti-Juhani Ahokas fra Finland, blot et slag efter den førende svensker, Ola Johansson i otte under par. På en delt fjerdeplads i seks under par ligger norske Aksel Kristoffer Olsen sammen med Oliver Suhr. Og selvom gårsdagens førsteplads mandag blev reduceret til en fjerdeplads, så var Oliver Suhr tilfreds efter runden

– Det var egentligt rigtigt fint i dag. Jeg havde en lidt “sjov” start med to 3-putts på de første fire huller men med en birdie og en eagle i mellem. Derfra var jeg bare stabil og ramte mange greens, sagde Suhr efter runden.

Oliver Suhr efter sejren i Grundfos Masters 2016 – Foto: ECCO Tour

Dagens runde i 71 slag, en enkelt under par, betyder, at Suhr i samlet seks under par kun er to slag fra førende Johansson inden tirsdagens finalerunde.

– Det er fedt, at jeg er med fremme, men egentlig prøver jeg bare at hygge mig derude og nyde spillet. Det er sådan, jeg oftest performer bedst. Og så må vi se, hvad det rækker til, slutter Suhr, der i 2016 vandt sin første ECCO Tour sejr.

Lige i hælene på Østerby og Suhr følger stærke navne som Christian Aronsen, Marcus Kinhult, Joel Sjöholm, Florian Fritsch og Mark Haastrup. Intet er således afgjort ved PGA Catalunya Resort Championship, som fortsætter tirsdag morgen.

I alt klarede 17 danskere cuttet ved PGA Catalunya Resort Championship får således andel i den 50.000 euro store præmiesum.

Du kan se stillingen ved PGA Catalunya Resort Championship her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brendan Steele & Ripper GC med Cam Smith vandt LIV Golf Adelaide

Brendan Steele vandt den individuelle turnering ved LIV Golf Adelaide, hvor Ripper GC vandt holdturneringen efter det første hold-omspil på LIV Golf. Sidste år var...

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk