PopulærtDP World TourJustin Harding vandt Magical Kenya Open

Justin Harding vandt Magical Kenya Open

Sydafrikanske Justin Harding vandt Magical Kenya Open presented by Johnnie Walker, der var den første af to turneringer på Karen Blixens farm i Nairobi. Den anden spilles fra på tirsdag til fredag. I videoen ovenfor er der højdepunkter fra Hardings finalerunde.

Benjamin Poke gik finalerunden i -3, og rykkede frem til en 41. plads, som han bl.a. delte med Joachim B Hansen, der afsluttede med en runde i -1. Søren Kjeldsen gik også -1, og blev nr. 47 i -7.

Cutgrænsen blev -2, så Nicolai Højgaard i +4 og Lucas Bjerregaard i +6 var langt fra at klare cuttet efter anden runde.

Justin Harding vandt foran Kurt Kitayama

Inden finalerunden havde Justin Harding føringen i -16 foran Scott Hend, Johannes Veerman og Kurt Kitayama i -14.

Harding gik finalerunden i -5, og vandt i -21 foran Kurt Kitayama i -19 og Connor Syme i -17. Sebastian Garcia Rodriguez blev nr. 4 i -16, mens Jacques Kruyswijk, Romain Langasque og Jean-Baptiste Gonnet delte 5. pladsen i -15.

Ingen tv-dækning de første dage

Som følge af logistiske udfordringer var der desværre ingen direkte tv-dækning de første tre dage.

Først lørdag lykkedes det at løse udfordringerne, så der var direkte tv fra søndagens finalerunde.

Spilles på Karen CC, der er opkaldt efter Karen Blixen

Der blev spillet på Karen CC, som ligger nær Nairobi. En stor del af banen er anlagt på den tidligere kaffeplantage, som Karen Blixen ejede og drev. Hun boede i Afrika fra 1914 – 1931, mens golfklubben blev grundlagt i 1937.

Europa Touren bliver som nævnt på Karen CC, hvor der fra tirsdag til fredag spilles Kenya Savannah Classic presented by Absa. Feltet er nogenlunde det samme, men bl.a. er Joachim B Hansen ikke blandt deltagerne.

Harding anden Europa Tour sejr

Det var 35-årige Justin Hardings anden sejr på Europa Touren, da han vandt Commercial Bank Qatar Masters 2019.

Han vandt to turneringer på Asian Tour i 2018, og har vundet syv turneringer på Sunshine Tour. Den første i 2010, og de seneste to i 2018.

Justin Harding blev nr. 2, da Guido Migliozzi vandt Magical Kenya Open presented by Absa 2019.

Magical Kenya Open presented by Johnnie Walker, resultat

Benjamin Poke – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk