Den sjette udgave af den stjernebesatte JP McManus Pro-Am var planlagt til juli 2020, men blev udsat til juli 2021. Den er dog blevet udsat igen, og nu til den 4. – 5. juli 2022 pga. COVID-19. Ved de fem foregående udgaver er der indsamlet mere end 1 mia. kr. til velgørenhed!

I 2020 på Adare Manor skulle seks fra top-10 og ni fra top-15 på verdensranglisten have deltaget heriblandt den daværende top-3; Rory McIlroy, Jon Rahm og Brooks Koepka.

Thomas Bjørn og Tiger Woods skulle også være blandt deltagerne, hvilket de har været i alle tre udgaver siden år 2000. Der vil utvivlsomt også være et meget stærkt felt i 2022.

McManus er ven med mange, og fik Ryder Cup 2026 til Irland

Adare Manor i Irland skal være vært for Ryder Cup 2026. Ikke mindst takket været ejeren J.P. McManus, der bruger en (lille) del af formuen på sin Pro-Am og på at få Ryder Cup til sit luksusresort. Han er personlig ven med mange professionelle golfspillere, og har gennem årene hjulpet mange nyprofessionelle på vej.

Tiger Woods mødte f.eks. J.P. McManus tilbage i 1998, hvor de blev venner. Da Tiger blev gift med Elin i 2004 var det på Sandy Lane, Barbados, som er et resort ejet af McManus, Dermot Desmond og John Magnier, der ligeledes er irske forretningsfolk og ivrige golfspillere. Tiger var også med til brylluppet, da McManus’ datter blev gift i 2007.

.
.

Angiveligt er der ingen af golfspillerne, som bliver betalt for at deltage i Pro-Am turneringen. De møder gerne op for netop McManus og for velgørenhed, hvilket i sig selv er helt unikt.

Mere end 1 mia. kr. er indsamlet til velgørenhed

Den første udgave af JP McManus Pro-Am blev spillet i 1990, og er siden blevet spillet i 1995, 2000, 2005 og 2010.

Turneringen er således blevet spillet fem gange, og i alt er der indsamlet mere end 140 mio. € svarende til over 1 mia. danske kroner til velgørenhed. De fleste af pengene går til projekter i det midt-vestlige Irland.

Læs mere på www.jpmcmanusproam.com.

JP McManus og Tiger Woods under JP McManus Invitational Pro Am 2005 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.