HotelPlanner TourJonathan Gøth-Rasmussen vandt Danish Golf Challenge i Bogense 

Jonathan Gøth-Rasmussen vandt Danish Golf Challenge i Bogense 

Jonathan Gøth-Rasmussen vandt Danish Golf Challenge i Bogense Golfklub. Hans anden HotelPlanner Tour sejr i karrieren og den første danske sejr i denne sæson.

Calum Fyfe havde føringen efter hver af de første 3 runder, og inden finalerunden var han 3 slag foran Jonathan Gøth-Rasmussen. Med -2 på for-ni i finalerunden kom Jonathan Gøth-Rasmussen foran med 1 slag, og efter 14. hul var han foran med 2 slag.

Calum Fyfe hentede et slag med en birdie på 17. hul inden Jonathan Gøth-Rasmussen sikrede sig sejren med en birdie på 18. hul, hvilket Calum Fyfe også præsterede.

Jonathan Gøth-Rasmussen, der fyldte 27 år i torsdags, gik -5 og vandt i -19 foran Calum Fyfe i -18, mens Liam Nolan blev nr. 3 i -16.

Jonathan Gøth-Rasmussen har været plaget af en skade i år, og spillede sin blot 5. turnering i år. Han missede cuttet i de fire første, men vandt den 5.!



Svenske Christofer Blomstrand, der satte ny banerekord med en 62’er lørdag, blev nr. 4 i -15 foran Julien Sale i -14.

Christoffer Bring blev delt nr. 6 i -13 efter en runde i -3, Peter Launer Bæk nr. 13 i -9 og John Axelsen nr. 17 i -8 efter runder i +1, August Thor Høst og Søren Broholt Lind delte 31. pladsen efter runder i henholdsvis -4 og -1.

Kasper Nyland blev nr. 38 i -4, mens Martin Simonsen og Oliver Hundebøll delte 51. pladsen i -2 efter de alle gik +1. Med en runde i -1 blev Nicolai Kristensen nr. 57 i -1, mens Sebastian Friedrichsen afsluttede med en runde i +4, så han blev nr. 64 i +1.

Jeppe Kristian Andersen, Victor Sidal Svendsen, Morten Ørum Madsen, Victor Bjørløw, Kristoffer Max, Christian Jacobsen, Anders Emil Ejlersen, Joachim B Hansen og Jens Kristian Thysted missede cuttet.

Made in Denmark 2014 vinderen Marc Warren på 44 år blev nr. 25 i -6 efter dagens bedste runde i -7. 28-årige Renato Paratore, der som nr. 2 på ranglisten varden højest rangerede i feltet, blev nr. 31 i -5 mens 41-årige Jonas Blixt, der har vundet tre gange på PGA Tour og senest Zurich Classic of New Orleans 2017, blev nr. 42 i -3.

Den danske HotelPlanner Tour turnering skulle være spillet i Nyborg, men Sct. Knuds ikke blev godkendt, så turneringen blev flyttet.

Første danske sejr i år, men vi er også bedst i Europa

Der var seks danske sejre på HotelPlanner Tour (tidl. Challenge Tour) i 2024. Rasmus Neergaard-Petersen vandt de første to i Indien og Mellemøsten, men fire af de seks sejre blev vundet i Europa. Det var først i sidste uge HotelPlanner Tour kom til Europa, så måske venter der endnu en stor dansk sæson.

Jonathan Gøth-Rasmussen vandt Challenge de Cádiz sidste år, så er nu dobbelt vinder på HotelPlanner Tour.

Danish Golf Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 26. maj 2025

Sara Kouskova vandt LET turneringen Jabra Ladies Open på Evian Resoirt i Frankrig, hvor Sofie Kibsgaard blev bedste dansker på en 30. plads. En...

Cabrera vandt US Senior PGA Ch’ship foran Thomas Bjørn – flot debut af Søren Kjeldsen

Angel Cabrera blev dobbelt senior major vinder på en uge, da han vandt US Senior PGA Championship foran Thomas Bjørn på en delt 2....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk