Joaquin Niemann og Legion XIII vandt LIV Golf UK by JCB på JCB Golf and Country Club i England.
Inden finalerunden havde Joaquin Niemann en seks slags føring i -14 foran Bubba Watson i -8. En finalerunde i -3 var således rigeligt for Joaquin Niemann til at vinde i -17 foran Bubba Watson i -14, hvilket er 46-årige Bubba Watsons bedste resultat nogensinde på LIV Golf efter han bl.a. spillede 6 huller i -8 efter fire birdies og to eagles fra 9. til 14. hul! Bubba Watson har ikke ligefrem imponeret på LIV Golf de første år, men har en 7. plads i Mexico, en 4. plads i Virginia og nu en 2. plads i England i år.
Det var 26-årige Joaquin Niemanns femte LIV Golf sejr i år.
Caleb Surratt blev nr. 3 i -13 foran Talor Gooch i -11, mens Jon Rahm og Dean Burmester delte 5. pladsen i -10.
Frederik Kjettrup begyndte finaledagen som nr. 38 i +1, men med en runde i +4 blev han nr. 50 i +5.
Holdturneringen blev vundet af Legion XIII
Legion XIII med Jon Rahm, Tyrrell Hatton, Tom McKibbin og Caleb Surratt vandt holdturneringen i -35 foran Tourque GC i -27 med Joaquin Niemann som kaptajn for Sebastian Muñoz, Carlos Ortiz og Mito Pereira. Stinger GC blev nr. 3 i -26.
Martin Kaymers Cleeks GC med Frederik Kjettrup, Richard Bland og Adrian Meronk blev nr. 7 i -14
JCB Golf and Country Club er designet af Robin Hiseman fra European Golf Design. JCB er en stor engelsk producent af bl.a. gravemaskiner og rendegravere med omkring 19.000 ansatte.



